Nyeste artikler
Se alle
Janni Ree fejrer i dag 50 års fødselsdag for 16 veninder. (Foto: Klaus Bo)

Janni Ree fejrer i dag 50-års fødselsdag: Jeg har en fest over det

I formiddags var fruerne til barnedåb hos Jackie, nu står den på fest hos Janni, der fylder 50 år.

Janni Ree fejrer i dag sin 50 års fødselsdagsfest for 16 veninder i privaten i Vedbæklund. Forinden festen har Janni været til Jackies datters barnedåb med resten af ‘Forsidefruerne’, hvor de også har optaget til programmet, men det er kun Amalie, der fortsætter festen hjemme hos Janni.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Forsidefruer’-Jackie fejrer datterens dåbsfest

Da hun fyldte 30 og senere 40 år, græd hun som pisket over, at hun blev ældre. Men når Janni Ree onsdag den 11. marts fylder 50 år, er det uden skyggen af sorg over, at ungdommen sakker længere og længere bagud.

– Jeg har en fest over det. Jeg har slet ikke fældet en tåre. Jeg har aldrig været mere glad. Jeg føler, jeg er priviligeret, for jeg er et godt sted i livet, og jeg er ikke syg. Jeg synes, det er godt at vide, at man har et godt helbred, fordi så mange dør af kræft, siger hun til HER&NU.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-Janni i chok: Det er sidste chance i livet

Hun tager imod i sit og Karsten Rees overdådige palæ på Strandvejen nord for København, hvor hun de seneste syv år har været milliardærens kæreste og senere kone. Her – på hovedstadens boligmæssige kransekagetop – er der langt til barndommens opvækst på Nørrebro med en alkoholiseret far og livets mange nedture.

– Jeg har haft et turbulent liv med op- og nedture, men jeg er som en korkprop. Jeg kommer altid op igen. Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Jeg har nok været så heldig, at alting er gået, selv når det har set mest sort ud, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-Amalie om brystoperation: Jeg græd i fem dage

Var bange for at miste Karsten

Her tænker Janni specielt på 2013, hvor hun sammen med sin far fik en dom for at have franarret en ældre mand en million kroner. Det betød varetægtsfængsel og senere afsoning i Horserød.

– Da jeg blev varetægtsfængslet og mistede mit Oddsetjob, så tænkte jeg ”Puha, hvad nu?”. Jeg har lært meget af det, for man tænker rigtig meget over livet, når sådan noget sker. Jeg tror virkelig, jeg fik en dukkert, og den havde jeg godt af, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Fortvivl ikke: ‘Badehotellet’ vender tilbage

Da sagen begyndte at rulle, havde hun netop mødt Karsten Ree. Og hun frygtede kort, at sagen ville få ham til at gå sin vej.

– Selvfølgelig var jeg bekymret. Jeg havde lige mødt ham, og tænkte da på, om han stadig ville være der. Men han sagde fra dag et, at han var min lille tinsoldat, og at han ville støtte mig. Og han holdt ord, så nu har vi været sammen i syv år, siger Janni, der ikke er i tvivl om, hvad det var, der tiltrak hende ved Karsten.

– Jeg faldt for hans charme. Hvem kan ikke falde for den? Han er vittig og bramfri. Jeg kan godt lide, at der ikke er et filter. Han er meget ærlig, og det kan jeg godt lide.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Vild med dans’-værtinde viser kæresten frem

Kald mig bare en golddigger

I dag er hun ligeglad med, at folk kalder hende for en golddigger, fordi hun fandt sammen med en knap 25 år ældre milliardær.

– Den holdning vil jeg nok møde resten af livet. Men jeg har lært at leve med det, for nu er der gået så mange år. Og jeg har jo nok taget den forkerte, hvis jeg var golddigger, for det er jo ikke fordi, jeg får gaver eller blomster, for jeg får jo ikke noget. Jeg skal selvfølgelig ikke klage, for selvfølgelig får jeg fødselsdags- og julegaver, men han kommer jo ikke hjem med gave i hverdagen. Karsten er sparsommelig, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds nye hjem: Flytter fra kæresten

Nu er hun klar til næste halvdel af livet – hvis der ellers er en halvdel mere, som hun nøgternt konstaterer.

– Jeg håber på endnu flere børnebørn. Jeg vil bare have det godt, og jeg håber, der er mere arbejde med tv, flere år med Karsten og masser af rejser. Og et godt helbred, slutter hun og fortsætter festen.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne i ny skønhedsbehandling: Det kunne koste mig synet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.