Nyeste artikler
Se alle
Nikita medvirker i 'Divaer i Junglen' 2019 (Foto: Janus Nielsen)

Klæstrup tager stor beslutning om kosmetiske behandlinger

Nikita Klæstrup iværksætter et nyt initiativ, der skal sætte fokus på unges selvværd og kropsbillede.

Den smukke og barmfagre Nikita Klæstrup fik for alvor slået sit navn fast, da hun i 2015 troppede op til en gallafest i forbindelse med Konservativ Ungdoms 110-års jubilæum i en særdeles nedringet kjole. Hun har siden tilføjet ‘Paradise Hotel’ og ‘Divaer i junglen’ på sit reality-cv, og intet mindre end 198.000 følger med i babens oplsag om flotte outfits, lækre lokker og kosmetiske indgreb på Instagram.

LÆS OGSÅ: Klæstrup på fedmekur efter fedtsugning

Indgrebene, som blandt andet omfatter botox i bryn og fillers i næse og læber, har Nikita heller ikke lagt skjul på. Men nu har hun besluttet sig for at gøre sine forskønnelser endnu tydeligere overfor sine unge følgere på Instagram, fortæller hun i et nyt opslag.

– Jeg har været – og er stadig – i tvivl om hvorvidt det at dele, når jeg får lavet kæbelinje med fillers eller brynløft med botox, er det rigtige at gøre. Men jeg har altid syntes, det var bedre end alternativet – at tie det ihjel og lade som om #iwokeuplikethis. Derfor har jeg truffet et valg. Fremover når jeg fortæller om og viser kosmetiske behandlinger frem på min Instagram, vil jeg linke til Girltalk, erklærer Nikita.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Kærligheden blomstrer hos reality-par

Vil sætte fokus på kropsbillede og selvværd

Girltalk er et rådgivningstilbud til unge kvinder mellem 12-24 år, der har brug for nogen at tale med om de ting, der gør lidt ondt i hverdagen. Selvom Nikita ikke officielt har indgået et samarbejde med Girltalk

Det kan for eksempel være selvværd og kropsbillede, og det er områder, som Nikita mener er vigtige at sætte fokus på.

– Jeg har selv været meget ærlig omkring min brug af fillers, og der er ingen tvivl om, at jeg er ekstremt glad for, hvad jeg har fået lavet. Men jeg frygter også at jeg er med til at skabe en usund konsensus om, hvordan man “skal” se ud. Derfor vil jeg gerne gøre mine meget unge følgere opmærksom på, at der er et sted de kan gå hen hvis de føler sig forkerte hvor de kan tale om alle de her ting, uddyber hun overfor Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Geggos opråb: Tag ansvar for jeres unge følgere

Dobbeltmoralsk?

I sit opslag på Instagram medgiver Nikita, at det kan virke dobbeltmoralsk at være bekymret for det store fokus på plastikkirurgi, når hun selv er åben omkring sine erfaringer med botox og fillers. Hun forklarer det med, at hun føler, at plastikkirurgi er mere invasivt, men hun vil samtidig ikke kritisere dem, der lægger sig under kniven. Indgreb kan nemlig være med til at gøre folk gladere for deres selvbillede, forklarer Nikita, der dog understreger, at selvværd skal komme indefra.

– Jeg synes, at det er fantastisk, at man kan få “rettet” de ting man er utilfreds med. Jeg var selv meget ked af mine læber og følte, at de på en måde “forstyrrede”, når jeg kiggede på mit spejlbillede. Efter jeg har fået dem lavet føler jeg, at jeg har fået et langt mere harmonisk ansigt. Desværre tror jeg, at vi har en tendens til at zoome ind på og fokusere på de fejl, vi selv synes, vi ser fremfor at se på vores ansigt og vores kroppe som en helhed.

LÆS OGSÅ: Bramfri Amalie: Mine bryster lignede hængenosser

– Mens kosmetiske behandlinger kan hjælpe en med at være mere tilfreds med sit spejlbillede, så tror jeg desværre ikke at det hjælper, hvis man i virkeligheden bare er bundulykkelig. Derudover føler jeg et kæmpe ansvar overfor mine følgere. Mens størstedelen af mine følgere er i en alder, hvor jeg håber de har fundet ro i sig selv, så kan jeg ikke komme udenom, at jeg har følgere som er teenagere. Og med teenagealderen følger der oftest enormt mange usikkerheder, afslutter Nikita.

LÆS OGSÅ: Irina og Geggo: Sådan er vores forhold i dag

Se Nikitas opslag på Instagram herunder:

 

View this post on Instagram

 

Lad os tale om kosmetiske behandlinger, plastikkirurgi og sociale medier. Jeg synes, at det er en rigtig god udvikling, at vi er begyndt at tale åbent om de ting vi får lavet. I stedet for at lade som om at puberteten kommer når vi er 20’erne og kan ændre ikke bare hele vores krop men også hele vores ansigtsstruktur. (Looking at you, Kylie Jenner) Men samtidig kan jeg ikke lade vær med at få ondt i maven over hvor mange reklamer for plastikkirurgi som jeg ser rundt omkring i mit feed lige nu. Det er sikkert dobbeltmoralsk når jeg selv glædelig har delt ud af mine erfaringer med fillers og botox. Måske skyldes det at plastikkirurgi er mere invasiv. Og måske skyldes det bare at der er mange som får det foretaget lige nu så det kan virke overvældende. Som sagt så elsker jeg den ærlighed der er omkring alle de små og store ting vi gør for at forskønne os selv, men samtidig kan jeg ikke lade være med at frygte for udviklingen. Der er nogen ting som jeg aldrig havde overvejet var galt med min krop, før jeg hørte jeg kunne blive opereret for det. Og jeg har været – og er stadig – i tvivl om hvorvidt det at dele når jeg får lavet kæbelinje med fillers eller brynløft med botox er det rigtige at gøre. Men jeg har altid synes det var bedre end alternativet – at tie det ihjel og lade som om #iwokeuplikethis . Derfor har jeg truffet et valg. Fremover når jeg fortæller om og viser kosmetiske behandlinger frem på min instagram, vil jeg linke til @girltalkdk .Girltalk er et rådgivningstilbud til unge kvinder mellem 12-24 år, hvor man kan få hjælp til alt det der gør ondt i hverdagen. Blandt andet kropsbillede og selvværd. Det skal lige siges at det her på ingen måde er en kritik af de mange skønne kvinder som har fået hverken plastikoperationer eller fillers – det føler jeg heller ikke rigtigt at jeg kan tillade mig. Jeg har også selv en opfattelse af, at de kvinder som skriver til mig omkring fillers og botox alle sammen er i en alder hvor de forhåbentligt er kommet sig over den forfærdelige teenageangst, der fortæller dem at de er forkerte, som jeg tror vi alle sammen kender til. Men jeg har følgere som er yngre. Og det her er mit lille forsøg på at prøve at passe på dem

A post shared by Nikita Klæstrup (@nikitaklaestrup) on

LÆS OGSÅ: Rikke Gøranssons kæreste tjekker ind i Mexico

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.