Nyeste artikler
Se alle
Foto: Kronprinsesse Mary

Kongelige tvillinger er bedste venner

Kronprinsessen har taget de sødeste billeder af sine tvillinger.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys tvillinger kunne i sidste uge fejre deres niårs fødselsdag i sneen. Prins Vincent og prinsesse Josephine er i Verbier, Schweiz, hvor de sammen med deres to ældre søskende, prinsessse Isabella, 12, og prins Christian, 14, tager et semester på den internationale skole, Lemania. 

SE BILLEDERNE: Kronprinsfamilien klar til nyt liv i Schweiz

Prins Vincent er en herlig gavtyv, der midt i det hele overraskede sin lillesøster med et rigtigt smækkys (Foto: Kronprinsesse Mary)

Og her får tvillingerne, der er født med 26 minutters mellemrum, lov at opleve noget, som er meget forskelligt fra deres hverdag hjemme på Tranegårdsskolen i Hellerup, hvor de går i 2. klasse. For udover at de bliver undervist på engelsk og fransk, så får de også på Lemania-Verbier International School lov at gå i klasse sammen. 

LÆS OGSÅ: Efter vanvidsprogram: Nu trækker Mary stikket

På Tranegårdsskolen går Vincent og Josephine i hver deres klasse. Og ligesom deres store søskende får de på skolen også intensiv skisportsinstruktion, så de kan blive endnu bedre på ski, selv om de allerede er godt kørende efter flere sæsoners undervisning på familiens årlige vinterferier i jetset-byen. 

Kronprinsesse Mary markerede fødselsdagen med at dele fire private billeder af børnene. Billederne er taget under Kronprinsfamilien efterårsferie i jagthytten i Trend, under en ridetime i Nordsjælland og så sent som juleaftensdag i Aarhus, og det er tydeligt for enhver, at tvillingerne både er søskende g bedste venner.

LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.