Nyeste artikler
Se alle
Amber Portwood sammen med ekskæresten Matt Baier. (Foto: Rich Polk/Getty Images)

Kort efter bruddet: Nu er ‘Teen Mom’-stjerne blevet gift

Det er ikke kun Amber Portwood, der er kommet hurtigt videre efter bruddet mellem hende og Matt Baier.

Både Amber Portwood og Matt Baier har i den grad travlt med at komme videre, efter deres forhold gik i stykker denne sommer. Den unge mor annoncerede tidligere på måneden, at hun er gravid og venter barn med sin nye kæreste, Andrew Glennon, og nu ser det også ud til, at Matt Baier er kommet videre.

Han har nemlig også fundet kærligheden, og tirsdag blev han gift i Las Vegas, hvor han har boet siden bruddet med ‘Teen Mom’-deltageren. Det kunne The Ashley i går afsløre, og en vielsesattest fra Clark County, Nevada vise, at historien er god nok.

Offentlige dokumenter viser, at Matt Baier og Jennifer Conlon er blevet gift.

Matt Baier og kæresten Jennifer Conlon, en 35-årige enlig mor, der arbejder som tjener i Las Vegas, har ifølge mediet boet sammen i et par måneder, og i går besluttede de sig altså for at tage næste skridt i forholdet.

LÆS OGSÅ: Ni hemmelige børn, stofmisbrug og pædofili: ‘Teen Mom’-stjerne taler ud i ny bog

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjernens ni hemmelige børn: Nu står ekskonen frem

Ikke nede på knæ

Matt Baier bekræfter selv nyheden over for E! News. Han fortæller, at han mødte kæresten, der selv har to døtre, for et halvt års tid siden – altså kort efter bruddet med Amber Portwood – men da hun ikke er en offentlig person, har de valgt at holde forholdet hemmeligt indtil nu.

‘Teen Mom’-ekskæresten fortæller desuden, at vielsen ikke har været planlagt i lang tid, ligesom han heller ikke var nede på knæ.

– Det skete bare. Det var en af de situationer, hvor det bare føltes som det rigtige at gøre. Vi forstår virkelig hinanden, og vi har begge været nødt til at overvinde en masse. Det føltes som det rigtige at gøre, og så skete det bare, siger han til mediet.

LÆS OGSÅ: Stort drama: ‘Teen Mom’-deltagere i slagsmål under optagelser

LÆS OGSÅ: Efter slagsmål: Dramaet fortsætter mellem ‘Teen Mom’-deltagerne

Hemmelige børn og ægteskaber

Det er ikke første gang, at Matt Baier har været gift. Mindst to gange tidligere har han været i et ægteskab, der endte i skilsmisse, og forholdet med Amber Portwood var også tæt på at ende med et bryllup, inden de udskød – og siden aflyste – vielsen, da Matts mange skandaler begyndte at komme frem til overfladen.

Det hele startede, da Amber Portwoods ekskæreste, Gary Shirley, afslørede for rullende kameraer i ‘Teen Mom OG’, at Matt havde flere hemmelige børn, som han ikke havde fortalt Amber eller andre om. Og skandalen blev kun større, da medierne begyndte at grave i sagen.

Her viste det sig, at det drejede sig om en lang række børn. Faktisk kom det frem, at Matt har ni børn med syv forskellige kvinder, som han ikke længere har kontakt med, og at mindst fem af kvinderne havde trukket ham i retten på grund af manglende børnepenge.

Derudover begyndte der af gå mange rygter om utroskab, og det hele resulterede altså i, at forholdet til Amber Portwood gik i stykker. Men nu har Matt altså på ny fundet kærligheden med en alenemor.

LÆS OGSÅ: AFSLØRET: Så vild er ‘Teen Mom’-stjernernes løn

LÆS OGSÅ: Stort drama: ‘Teen Mom’-stjerne sviner de andre deltagere

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.