Nyeste artikler
Se alle
Foto: Uffe Kongsted journalist : nikolaj vraa

L.O.C. afslører: Jeg synger for babyen

Den kommende far betegner Christianes graviditet som det bedste, der er sket i deres liv.

For Liam O’Connor og Christiane Schaumburg-Müller går en drøm snart i opfyldelse. Parret skal være forældre til en dreng, og rapperen er allerede begyndt at forberede sin ufødte søn på et musikalsk liv. Han synger nemlig for Christianes mave.

– Jeg har sunget nogle irske slagsange for ham:”Når du kommer ud, så husk den her: Back in the days. There were Irish ways”, fortæller han begejstret.

Glæden lyser ud af 37-årige O’Connor, der midt i fødselsforberedelserne har taget en tur ned ad memory lane for at markere sin mere end 20 år lange karriere med et opsamlingsalbum.

– Det skøre er, at jeg hele tiden har set det sådan, at man ikke må lave en opsamling, før man har rundet de 10 album. Men så o.k., det er den 10.
plade, så nu kommer den der fucking opsamling, forklarer han,

LÆS OGSÅ: Christiane: Reality-tv kan være vejen til succes

LÆS OGSÅ: Positiv graviditetstest gjorde Christiane angst

Afklaret med fortiden

Liam har tidligere joket med, at når han fik et barn, så ville han skifte navn, så sønnen ikke kunne Google ham. I stedet har han nu forsøgt at opsumere det hele, hvilket har vist sig at være en god og spændende oplevelse:

– Jeg bliver jo ofte konfronteret med min fortid og er derfor afklaret. Men under forberedelse til showet har jeg kigget gamle videoptagelser igennem. Af en eller anden grund havde jeg et kamera med mig det år, hvor jeg gik fra at feste for meget til at være pinligt ædru – og en lille smule paranoid, forklarer han og tilføjer:

– Jeg så 40 timers video og tænkte: “Oookay. Spændende. Har jeg været der?”. Der var flere gange, jeg ikke kunne genkende den måde, jeg reagerede på. Jeg fik lige et trykken for brystet og tænkte: “Godt jeg ikke er der mere”. Da jeg hørte det, tænkte jeg: “Hvad fanden har jeg haft gang i?”

De gamle numre bliver bundet sammen med tre nye, som O’Connor ser som selvbiografiske.

LÆS OGSÅ: Christiane: Dét plager mig under graviditeten

LÆS OGSÅ: VIDEO: Se Christiane interviewe L.O.C., før de blev kærester

‘Det bedste, der er sket’

Den populære stjerne håber at blive færdig med alle forberedelserne til koncerterne, inden Christiane føder. Han skal blandt andet have øvet tekster til numre, som han ikke har optrådt med i ti år.

– Der er lige nogle ting, der skal pudses af. Og så ændrer omstændighederne sig jo snart i mit liv, så jeg skal bare kunne det. Men det er en sjov tid. Hvis jeg skal oddse på det, så tror jeg ikke hun går til terminen, siger Liam, der uden tøven kalder Christianes graviditet “det
bedste, der er sket i vores liv”.

– Jeg har ingen forestillinger om, hvad der skal ske. Min bedste ven blev bedstefar sidste år, så jeg er ekstremt langt bagud. Det ene sted får jeg at vide, at
livet går i gang, og det andet, at det går helt i stå. Der er i hvert fald mange ting, der ændrer sig. Men både Christiane og jeg er meget omstillingsparate, så forhåbentlig kan vi også være det her, fortsætter han.

Liam regner ikke med, at hverken han eller Christiane kan stoppe helt med at arbejde, selvom babyen kommer. Han tør dog ikke sige noget med sikkerhed, da det kan være holdningerne ændrer sig, når barnet først er kommet til verden.

Artiklen er oprindelig bragt i HER&NU.

Se billeder af parret øverst.

LÆS OGSÅ: WAUW: Se Christianes flotte forvandling

LÆS OGSÅ: WOW: Så hævede er Christianes fødder blevet

LÆS OGSÅ: Christiane afslører navnet: Det skal vores søn hedde

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.