Nyeste artikler
Se alle
Foto: Niels Henrik Dam

‘Landmand’-stjerne har fundet kærligheden

Singletilværelsen er slut for 25-årige Nicolaj fra 'Landmand søger kærlighed' .

Da den seneste sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ løb over skærmen i efteråret, mødte vi den håbefulde Nicolaj Brunt Nielsen på 25 år fra Holstebro, der havde været single i tre år. I programmet lykkedes det desværre ikke Nicolaj at finde kærligheden, men efter optagelserne er heldet altså vendt for den unge landmand.

LÆS OGSÅ: Nicolaj om ’Landmand’: Min far får mere opmærksomhed end mig

Det skriver Ekstrabladet, og Nicolaj bekræfter overfor Realityportalen.

– Jeg var bare i byen og skulle have en enkelt øl med to andre kammerater, og så dukkede hun op, fortæller landmanden om mødet med sin fire år yngre kæreste, som han har været sammen med i omkring tre måneder.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-hunk med i ‘Landmand’-program

Flyttet ind på gården

Nicolaj uddyber, at kæresten kommer fra Ringkøbing, som ligger 50 kilometer fra ham – og at hans nye kærlighed mere eller mindre er flyttet ind hos ham på gården.

– Hun siger da selv, at hun synes, det er dejligt og afslappende at bo på landet. Der er ingen stress og jag i forhold til at bo inde i byen, lyder det fra jyden.

LÆS OGSÅ: ’Landmand’-Nicolaj slår fast: Jeg skal se programmet alene

Nicolaj har tidligere haft to forhold – et i folkeskolen og et, der sluttede for tre år siden. Sammen med ekskæresten har Nicolaj hunden Cynergy, som bor skiftevis hos dem begge.

LÆS OGSÅ: Nicolaj om ‘Landmand søger kærlighed’: Jeg regnede ikke med at blive valgt

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.