Nyeste artikler
Se alle
Thomas og Nicoline (Foto: TV 2)

‘Landmand’-Thomas og Nicoline fandt kærligheden: Her er de i dag

Nu løfter Thomas sløret for, hvordan det går ham og Nicoline et halvt år efter 'Landmand søger kærlighed'-optagelserne.

I sidste uge rullede første del af  ‘Landmand søger kærlighed – historien om Thomas’ over skærmen på TV 2, hvor 28-årige Thomas Bertram fra Jerslev forsøger at finde sin eneste ene.

Her til aften blev anden del af serien sendt, og her viste det sig, at kærligheden var blomstret mellem Thomas og den sjællandske Nicoline. Da Lene Beier var på genbesøg to måneder efter Thomas og Nicolines weekendophold, kunne de også fortælle, at de stadig var sammen, og at Nicoline snart ville flytte ind hos Thomas.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Thomas efter ærlig afvisning af Kristine: Jeg fortryder det ikke

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er de nye ‘Landmand’-deltagere

Der er nu gået omkring et halvt år, siden optagelserne sluttede, og nu åbner Thomas op for, hvordan det går med ham og Nicoline i dag:

– Det går rigtig godt med os. Vi er da i hvert fald stadig sammen. Nicoline er flyttet godt ind på gården, så der er kommet skik på tingene. Der er også kommet lidt kvindeligt touch over det herhjemme. Nicoline har i hvert fald sorteret nogle af mine ting fra og tilføjet nogle af sine ting. I køkkenet er der for eksempel kommet piskeris til, og så har hun også smidt noget af mit porcelæn ud, som hun ikke mente var pænt nok. Det var dog ret surt her den anden dag, da vi så lige pludselig manglede en sovseskål. Det er fint nok for mig, at hun har smidt noget ud, jeg synes dog lige, hun skal købe noget nyt, så vi ikke mangler tingene. Der skal jo være en erstatning, griner Thomas og tilføjer, at den store vægt heldigvis har fået lov at blive.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Sådan er det gået alle parrene efter ‘Landmand søger kærlighed’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Oliver Bjerrehuus fortælle om sin kærlighed til Gunnvør

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Jørgen om sine lumre kommentarer: Det er sådan, jeg er

–  Nicoline er startet godt op på sit nye job. Hun er startet op inde i Brønderslev på et plejehjem, hvor hun er social-og sundhedsassistent. Hun er blevet taget godt imod af de kære nordjyder, så det er rigtig dejligt. Det går generelt bare rigtig godt med at bo sammen her i Nordjylland. Nu har vi jo alligevel været kærester i syv måneder. Nicoline savner da sin familie på Sjælland lidt, men vi sørger for at få besøgt dem lidt, fortsætter landmanden.

Thomas fortæller desuden, at det har været en rigtig god oplevelse for ham at være med i ‘Landmand søger kærlighed’. Han havde på forhånd frygtet lidt, at han ville blive udstillet eller klippet på en træls måde, men han synes, at det hele har været super fint.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Der kommer en ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Anders raser over klipningen af programmet: Det er slet ikke i orden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.