Nyeste artikler
Se alle
Hjemme hos TV2-værten Lene Beier (Foto: Bo Nymann)

Lene Beier i nyt haveprojekt: Vild med vilje

Under nedlukningen af Danmark har TV2-værten og hendes mand udnyttet tiden til at arbejde på deres skønne haveprojekt.

Det gør absolut ikke noget godt for tv-værten Lene Beier at være spærret inde, så lige nu nyder hun i den grad at kunne komme ud i familiens have ved huset i Dragør. Huset ligger i første række bag diget mod Øresund, og det har inspireret Lene og hendes mand, Anders, til indretningen af haven.

– Det er en ‘vild med vilje’-have, og når det er sagt, så kræver det faktisk noget arbejde. Det skal helst være med hjemmehørende planter med lang blomstringstid hen over foråret, sommeren og efteråret, så der er mad til fuglene og insekterne. Vores strand-eng, som lige nu ligner noget, der er løgn, fordi vi har klippet den ned, bliver 30- 50 cm høj og fuld af blomster. Vi har lige sået en masse blomster i den, og så er det meningen, at det bare står og summer, fortæller Lene, 42, da HER&NU kigger forbi i haven.

LÆS OGSÅ: Annemette Voss’ risikable beslutning: Et følelsesladet farvel

– I sommerperioden er der altid en lyd her af bier, insekter og sommerfugle, og det kræver, at vi ikke må bruge gift. Det hele skal stadig luges, og der skal sættes nye blomster. Men når først det
er blevet sommer, så kræver det ikke så meget. Vi slår nogle stier i græsset, så man kan gå i det.

Mens sønnerne, Otto på 8 og Arthur på 11 år, hygger sig indendørs med Lenes mor, søster og nevø i corona-karantæne, så er Lene i gang i haven.

LÆS OGSÅ: Krisen samler den kongelige familie: Passer på børnene

Synd for Anders

– Jeg har lige fjernet alt det visne fra stauderne, og nu skal de bare have lov til at vokse op. Jeg har også en ‘skære-have’, hvor jeg dyrker blomster, jeg kan klippe af til buketter, fortæller Lene, mens hun sætter nogle nye planter ned.

– Jeg går også og overvejer, som jeg skal have en køkkenhave i nogle højbede. Problemet er, at når jeg laver ‘Landmand søger kærlighed’ og ‘Hjem til gården’ om sommeren, så er jeg ret meget væk, og så skal Anders passe det, siger Lene, og Anders tilføjer:

– Og det har jeg ikke altid lige meget lyst til. Jeg synes, at en have er dejlig, men jeg synes ikke nødvendigvis, at det er afslappende at ligge med numsen i vejret og rode i timevis, siger han smilende.

LÆS OGSÅ: Bendtner og Philine lufter kærligheden

At have en vild have kræver en målrettet indsats.

– Da vi flyttede ind her, var der en helt almindelig græsplæne, som vi fjernede, og så såede vi alt det vilde. Den tidligere ejer havde en meget mere poleret have. Men vi er vilde med, at der er så meget liv med pindsvin og en snog, som bor nede i stenene. Og når æblerne falder ned fra træerne, så samler vi dem ikke op, for så er der mad til dyrene i haven langt ind i vinteren.

LÆS OGSÅ: Zobels genforening: Sammen i døden

Anders’ og Lenes have er ikke gået ubemærket hen i kvarteret.

– Det største arbejde for os om sommeren er at skulle forklare alle dem, som cykler forbi oppe på diget, hvorfor vi ikke har slået vores græs. Det har vi hørt rigtigt meget for. Så jeg har simpelthen malet et skilt nede på lågen, hvor der står ‘Vild med vilje’.

LÆS OGSÅ: Lars og Ulla til verdens ende uden telefon

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.