Nyeste artikler
Se alle
Ida fra 'Love Island' (Foto: Janus Nielsen)

‘Love Island’-Ida blev hypnotiseret inden brystoperation

I 'Mig og mine nye bryster' er 'Love Island'-Ida til hypnose for at kunne vælge den helt rigtige størrelse implantater til sin brystoperation.

I et nyt program kan man følge 21-årige Ida Søjborg fra ’Love Island’, når hun skal en tur under kniven hos AK Nygart.

I ’Love Island’ blev Ida beundret for sin ekstremt velskårne krop med imponerende mavemuskler, men som drengepige ønsker hun sig mere feminine former og større bryster. Dem har hun nu fået, og som seer kan man komme helt tæt på rejsen fra overvejelserne til selve udførelsen af operationen i det splinternye program ’Mig og mine bryster’ på Viafree.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida har startet virksomhed

I programmet rådfører ’Love Island’-baben sig med venner og familie i forhold til, om hun overhovedet skal have lavet bryster, og hvordan de i så fald skal se ud. For at kunne se de nye bryster for sig på den bedst mulige måde, tager Ida til hypnotisør i programmets andet afsnit og får prøvet flere forskellige størrelser under sin trance.

– Det giver absolut ingen mening, at han bare kan sige ’sov’, og så er jeg helt væk. Det er så underligt, udbryder Ida efter hypnosen.

LÆS OGSÅ: Realitystjerners reklamer er en millionforretning

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Julie fra ‘De Unge Mødre’ får lavet større bryster i Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida dropper kæresten efter brystoperation

Under sessionen trykker hypnotisøren Ida på skulderen, og for hvert tryk vokser hendes bryster med 100 ml – tror hun i hvert fald.

Efter bare tre tryk konstaterer Ida, at hendes bryster nu føles tunge.

– Jeg vil bare ikke have sådan nogle hængebryster, jeg føler, de begynder at hænge nu, siger hun, mens hun observerer sig selv i spejlet.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida indrømmer: Jeg var Jonas utro

Herefter trykker hypnotisøren tre gange til, og Ida griber chokeret ud efter barmen og udbryder:

– Jeg har ikke bedt om at få så store bryster!

Se ’Love Island’-Ida gribe ud efter sine bryster i hypnosen i nedenstående video.

LÆS OGSÅ: CHOK: ’Love Island’-Ida er skuffet over sine nye bryster

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida åbner op om diagnose

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.