Nyeste artikler
Se alle
(Foto: TV3)

‘Luksusfælden’-deltager efter ENORM besparelse: Sådan går det i dag

Det hele sluttede godt for Kenneth, men hvordan er det gået siden optagelserne?

42-årige Kenneth fra Korsør var i store problemer, da ‘Luksusfælden’-eksperterne Carsten Linnemann og Kenneth Hansen tirsdag aften dukkede op for at hjælpe ham i TV3-programmet.

1,7 millioner skyldte han væk, og de forberedte ham på, at han måske aldrig ville blive fri af den store gæld. ‘Luksusfælden’-deltageren foretog dog flere ændring, og da eksperterne igen forlod ham, så det hele meget lysere ud. Og det er fortsat siden, fortæller han til Realityportalen.

– Det går rigtig godt. Jeg har fået styr på det, og jeg er glad. Jeg har fået mere overskud i hverdagen og til mine børn, og jeg har slet ikke fortrudt deltagelsen, siger han og fortæller, at han gør alt, hvad eksperterne rådede ham til.

– Jeg føler budgettet snorlige, og jeg betaler af på gælden. Jeg har bare fået styr på det, og jeg træner, alt det jeg kan. Jeg har stadig mit arbejde, og det er jeg glad for.

En stor del af Kenneths gæld var kommet, fordi han flere gange var flyttet ud af tidligere boliger og bare ladet regningerne være. Det lovede han sig selv, sin veninde og eksperterne, at det skulle være slut med, og det har han tænkt sig at overholde.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser efter deltagelse: Eksperterne er jo etisk uforsvarlige

Vild besparelse

I sidste ende sparede eksperterne Kenneth for mere end 1,2 millioner kroner, og de stillede ham i udsigt, at han kunne være fri af sin enorme gæld i løbet af 11 år, hvis han følger deres budget.

– Det var helt vildt. Det havde jeg slet ikke turdet håbe på. Jeg havde været glad for 200.000 – eller bare 50.000 – så jeg var helt overvældet. Om 11 år er jeg jo stadig en ung mand. Det havde jeg aldrig turdet håbe på, siger han.

– De 11 år er mit mål, men hvis det kan lade sig gøre, at det bliver før, så vil jeg da gerne det. Nu må vi se, hvad fremtiden byder på.

Selv om det hele endte lykkeligt, så var det hårdt at være en del af optagelserne.

– Hvis du forestiller dig, at man træder ind i en boksering og får en masse ordentlige hug i nyrerne, og når man rejser sig op igen, så får man endnu flere slag. Sådan var det at være med. Det var virkelig hårdt. Det tror jeg også, man kunne se på mig, siger han.

LÆS OGSÅ: Jan Swyrtz gør comeback i ‘Luksusfælden’: Derfor er han tilbage

Det eneste fjols

Kenneth tog dog imod hvert slag, selv om det ikke var nemt. Diverse eksperter i ‘Luksusfælden’ bliver ofte mødt med kritik af deltagerne, der bliver sure, når de får sandheden at vide.

– Men hvorfor skulle jeg blive det? Det er mig, der har været en stor klovn i ti år. Der var ikke andre fjolser end mig på skærmen, så jeg kunne jo ikke give skylden til min veninde eller eksperterne. Jeg har været en idiot, og sådan er det, siger han.

– Jeg havde også et godt indtryk af eksperterne. Jeg har læst andre, der har kaldt dem arrogante og barnlige, men det indtryk havde jeg slet ikke. Det kan jeg slet ikke forholde mig til. Men det er måske klart, hvis de er negative fra start og står og lyver, lyver og lyver over for dem. Det kunne jeg dog ikke se en pointe i, for jeg vidste, at de havde undersøgt, hvordan jeg havde brugt mine penge. Jeg er bare glad for hjælpen.

Kenneth fortæller, at han og børnene har været rigtig glad for gaven fra eksperterne, som de allerede har fået en del oplevelser ud af.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Nicolai faldt i med spil – det endte med VILD gevinst

Herunder kan du se, da Kenneth fik den vilde nyhed i ‘Luksusfælden’:

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.