Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Mascha Vang chokerer lægerne

Lægen tror ikke sine egne øjne, da han skal måle Mascha Vang.

I aftenens afsnit af ‘Min fede træner’ er Mascha Vang taget til lægen, hvor hun skal have tjekket sin sundhed, fordi hun allerede har taget meget på i løbet af de første seks uger af projektet. Selvom målet var at tage på, så er det gået så stærkt, at Mascha er påvirket af sin fedekur både fysisk og psykisk.

Og lægen er da også chokeret over Maschas vilde forvandling, da han måler hendes udspilede mave.

– Du er faktisk på 92, tror du virkelig, at du er gået 20 centimeter op? Må jeg måle dig en gang til, så jeg er sikker på, jeg ikke har målt dig forkert, for jeg synes ikke rigtig, at det passer i mit univers. Jeg er vildt overrasket, lyder det fra lægen.

LÆS OGSÅ: Rystet Mascha Vang: Beskyttet af bodyguard til prisfest

Vægten følger dog med den ellers så spinkle piges udvikling. På bare seks uger har hun taget hele 10,4 kilo på og vejer nu 61,9 kilo, og selvom hun smovsede sig igennem frikadellerne hos sine forældre til jul og tilsyneladende nød madorgiet, så mærker hun nu de barske konsekvenser på sin krop.

– Det er da tankevækkende og bekymrende, at min krop har det så skidt, som den har det i forhold til de tidligere tal, fastslår Mascha, som begynder at overveje, om det virkelig kan betale sig at være med i programmet.

Om Mascha Vang fortsætter projektet, vil vise sig i aftenens afsnit af ‘Min fede træner’.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Maria i stor sorg: Jeg har mistet mit barn

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Jeg tager ikke mig selv seriøst som fed

LÆS OGSÅ: Mascha Vang om graviditet: Der er intet, jeg har mindre lyst til

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.