Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Mascha Vang i endnu en boligkrise

Mascha Vang er en af de mange danskere, der i weekenden blev hårdt ramt af store mængder regn.

Det er ikke mere end halvanden uge siden, at Mascha Vang kunne oplyse, at en fremmed mand har taget adresse i hendes lejlighed, og at hendes lykke om en bolig i København hang i en tråd. Nu er det liebhaverboligen i Kolding, den er gal med.

Weekendens vandmasser har skabt store problemer rundt om i landet, hvilket også er gået ud over haven på den store grund i Kolding. I et Instagram-opslag viser Mascha billeder af parrets have, der er forvandlet til en stor mudret sø.

– Der er stadig så oversvømmet, at jeg ikke kan se den repo, vi har nede ved åen, men der er heldigvis ikke kommet mere vand. Det er hele åen, der ser sådan ud, og heldigvis er det ikke gået ud over vores hus, der er nogen, der er værre ramt end os, fortæller Mascha til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten afslører: Barn nummer to er ikke realistisk

Ifølge Mascha er det ikke muligt, at vandet kommer helt op til huset, da huset ligger højt, og haven er i mange niveauer.

– Men det kan selvfølgelig skade vores skur, som jeg lige har indrettet her i sommers, så det vil være super ærgerligt, hvis det kommer derop. Og jeg tænker da også, at alle vores havemøbler er stået af. De kan da ikke holde til at stå under vand så lang tid.

LÆS OGSÅ: WHAT! Mascha Vang afslører ny kæreste

Med et før- og efterbillede på Maschas Instagram er det tydeligt, hvor højt vandet er steget op fra den ellers idylliske å i baghaven.

– August vs. februar. Sofaen blev flyttet helt herop, fordi vi ikke troede, vandet ville stige så meget, skriver Mascha.

Mascha virker dog til at tage forholdsvis let på situationen og laver lidt sjov med det, da Realityportalen fanger hende i telefonen.

– Det ser helt tosset ud, vi skal da have fat i en lille jolle eller en kano, det er vi da nødt til, griner Mascha.

LÆS OGSÅ: Single-baben Rikke Chili udtaler: Derfor skal mine æg fryses ned

Status på lejligheden

Heldigvis bakser Mascha kun med én boligkrise lige nu, og det er vandmægden i haven, da forvirringen med den nye tilflytter af lejligheden i København er gået i orden.

– Han er blevet smidt ud, og bopælspligtstatussen er ændret, så alt er godt igen, men jeg ved stadig ikke, hvem manden er. Og jeg har ikke været derover endnu, så jeg ved ikke, om der måske ligger noget i postkassen. Når man flytter, så får man måske nyt sygesikringskort eller noget, og det er muligt, at det kunne være kommet i postkassen, siger Mascha til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: SE HER: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager i vild forvandling

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.