Nyeste artikler
Se alle
Foto: Niels Henrik Dam

‘Nybyggerne’-Charlotte og Fredrik: Sådan mødtes vi

Det var Charlotte og Fredriks venner, der førte dem sammen.

Kæresteparret Charlotte Jakobsen på 26 år og Fredrik Holm Koch på 28 år fra Aarhus indtager i øjeblikket skærmen hver tirsdag på TV 2, når ‘Nybyggerne’ bliver sendt.

Parret har ingen byggeerfaring haft forud for programmet, så de må siges at have udfordret sig selv og deres forhold gennem programmet. Heldigvis kender parret hinanden godt, så det har ikke været en udfordring for dem at gennemgå de otte intense uger. Derimod har det nærmere bragt dem tættere sammen.

– Vi har været kærester i lidt over seks år. Vi mødte hinanden gennem fælles venner, Fredriks gode ven og min gode veninde så hinanden, og så hev de os med i en wingwoman/wingman-situationen og så faldt vi godt i snak, og så kørte den egentlig derfra, fortæller Charlotte og Fredrik fortsætter:

– Og så har vi boet sammen næsten altid. Charlotte boede hjemme i Mårslet, syd for Aarhus, da vi mødtes, men jeg havde lige fået lejlighed inde i byen. Charlotte arbejdede så nede på Strøget i Aarhus, så der gik ikke lang tid, før hun fik sneget sig til en skuffe og så lidt mere.

– Jeg stod på adressen indenfor et halvt år, og så har vi boet sammen siden. Vi boede efterfølgende i en lidt større lejlighed, hvor Fredriks kammerat også boede i lidt tid, og så flyttede vi til sidst herhen, hvor vi bor nu. Det er mine forældres lejlighed, som de har haft lejet ud, indtil vi overtog den.

LÆS OGSÅ: Drømmen brast med Amalie: Peter Birch afslører ny flamme

LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse

“Vi er meget forskellige”

Da vi spørger ind til, hvorfor det er, Charlotte og Fredrik er så gode sammen, kommer svaret hurtigt. Parret er nemlig enige om, hvad det er, der gør dem til et godt par.

– Vi er meget forskellige, og det er en god ting for os. Fredrik kan nogle ting, jeg ikke kan, og omvendt. Både personlige og praktiske. Fredrik er meget social og render til rigtig meget. Han har lidt svært ved at sige nej til ting, og så arbejder han også rigtig meget, forklarer Charlotte.

– Jeg er lidt mere tilbagetrukken. Jeg har mine gode veninder, som jeg ses med et par gange om ugen, men ellers kan jeg også godt lide at være alene, sidde og male og lave keramik eller tage i biografen selv og trække mig ind i mig selv, fortsætter hun.

– Du hiver mig ind, og jeg hiver dig ud, tilføjer Fredrik nikkende.

– Fredrik er meget rolig gemyt og har ikke særlig meget temperament, hvor jeg har lidt mere. Når Fredrik går ind i et rum, er der bare ro, tilføjer Charlotte og Fredrik afslutter med et smil:

– Men jeg har nu fået hende lidt mere ned på jorden.

Se næste afsnit af ‘Nybyggerne’ tirsdag klokken 20.00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program

LÆS OGSÅ:  Dansk realitydeltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis

LÆS OGSÅ: Det så du ikke i ‘Nybyggerne’: Dette er Charlotte og Fredriks personlige ting

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.