Nyeste artikler
Se alle
Foto: Niels Henrik Dam

‘Nybyggerne’-vindere: Ulykkelige mens programmerne blev vist

Mens 'Nybyggerne' ruller over skærmen i foråret 2017, er Anne og Todd ulykkelige. De kæmper en hård kamp for at blive forældre.

Mange af os fulgte med, da Anne og Todd i sæson 3 af realityprogrammet ‘Nybyggerne’ knoklede for at vinde et hus i Aalborg, som de modtog som råhus og byggede op og istandsatte til deres helt eget og personlige drømmehus.

At de udover kampen for at bygge et hjem på kort tid også kæmpede for at gøre datteren Lily til storesøster, er det de færreste af os, der ved.

LÆS OGSÅ: Boris Laursen: Jeg brækker mig over Fie

– Jeg havde aldrig i mit liv troet, at det skulle være så kompliceret at blive gravid. Første gang måtte vi igennem en spontan abort i 7. uge, inden jeg et år senere blev gravid med Lily. Det var hårdt, men på ingen måde hårdt i forhold til det, der skulle følge efter anden gang, skriver Anne i et indlæg på  MamaWise,  hvor hun ærligt fortæller om de efterfølgende år, det tog Todd og hende at blive forældre for anden gang.

Deres plan var egentlig, at der ikke skulle være så mange år mellem Lily og hendes søskende, så derfor begyndte de at prøve på nummer to, allerede da Lily var 12 måneder. Men der gik flere år, før det lykkedes.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor kvittede Louise Camilla ‘Robinson Ekspeditionen’

Psykisk presset på grund af ‘Nybyggerne’

Anne og Todd havde kæmpet længe, da hun endelig blev gravid i foråret 2017.  I mellemtiden havde optagelserne til ‘Nybyggerne’ stået på, og programmerne er ved et rulle over skærmen, da det desværre viser sig i 8. uge, at Anne er gravid uden for livmoderen og skal opereres.

– Vi var på daværende tidspunkt allerede ret psykisk pressede på grund af ‘Nybyggerne’, og den konkurrence om sociale medier, der fulgte med. Oven i hatten sad jeg nu der i en hospitalsseng, og var så dybt ulykkelig, skriver 34-årige Anne i dag i indlægget på MamaWise.

LÆS OGSÅ: Nu svarer Oscar og Asta på kæreste-rygter

Ikke rigtig glade

Parret vandt huset, og de var glade – men ønsket om at få flere børn fyldte stadig meget. De kæmpede videre, og da der intet skete på naturlig vis, var de i foråret 2018 godt på vej til at begynde i fertilitetsbehandling, men Anne kunne alligevel ikke overskue det. Heldigvis viste det sig, at de ikke behøvede at gå videre med behandlingen.

– Jeg havde hørt om par i fertilitetsbehandling i årevis, som pludselig blev gravide naturligt. Jeg skulle bare lade være med at tænke på det, sagde alle. Yeah right. Easy job. Men der var altså noget om snakken. Først den dag jeg gav slip på det hele og fik ro i hovedet, skete det. Kroppen er en finurlig ting, fastslår hun i indlægget.

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Her er Kesslers nye realityprogram

Komplicerede fødsler

Anne har fået to kejsersnit og har også kæmpet med svangerskabsforgiftning under begge graviditeter, hvilket har påvirket hele oplevelsen af at være gravid og den første tid som mor.

– Vi har ingen af gangene fået oplevelsen af ro, da jeg jo har været syg. Det har handlet om indlæggelse, sygdom, ammeskemaer og lignende. Det har jeg ærgret mig lidt over.  Men hey, jeg har fået to raske og sunde børn, skriver Anne i indlægget på MamaWise..

I dag bor parret i vinder-huset i Aalborg med døtrene Lily på næsten 6 år og Nora på 8 måneder.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par er blevet forældre fem uger før tid

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.