Nyeste artikler
Se alle
Vært Rikke Gøransson ved første parceremoni på 'Paradise Hotel' 2020. Foto: Viafree/Janus Nielsen

Nyeste paradiso i krise: Jeg tænkte ‘ÅH NEJ’

Spillet kan godt gå igang, før man overhovedet er tjekket ind på 'Paradise Hotel'.

Der tjekkede ikke bare én ny gæst ind på ‘Paradise Hotel’ i dagens afsnit. Hele to gæster skulle de nuværende sige velkommen til, og det var ikke helt uden nervøsitet, Emilie og Marco tjekkede ind.

– Jeg var meganervøs, og da jeg ser, der også tjekker en dreng ind, tænker jeg bare ‘ÅH NEJ’, fortæller Emilie Realityportalen og forklarer:

– Når der er to, der tjekker ind, er man bange for, om man stadig er der, når dagen er omme. Når der tidligere er tjekket to ind samtidigt, har de skullet kæmpe om at blive, og så er den ene røget ud igen. Men der er jo så heller intet normalt over vores sæson, tilføjer Emilie.

LÆS OGSÅ: Paradiso efter kontant afvisning: Folk dømmer mig på mit udseende

Emilie valgte Jonas som sin nye partner, og det var der en helt særlig grund til:

– Vi havde fået en kort præsentationsvideo af de andre gæster, og jeg bed mærke i, at Jonas kun havde været på hotellet i to dage. Mit valg var udelukkende baseret på det, for så tænkte jeg, han ikke havde alle mulige alliancer med andre.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor var ‘Paradise’-Anna så irriteret på Christoffer

Silke kunne godt være min type

Også Marco var spændt, inden han satte fødderne på luksushotellet:

– Jeg var spændt og glædede mig. Ventetiden var lang, synes jeg, fortæller Marco, der fik et godt øje til en af pigerne med det samme:

– Silke kunne godt være min type. Jeg valgte hende også som partner, fordi hun var glad og smilende og snakkede meget til mig. Ellers var det lidt med blandede følelser, jeg tjekkede ind. De andre tog godt imod mig, men det skal de jo også, da det er et spil.

Se introduktionsvideoerne af Emilie og Marco herunder:

LÆS OGSÅ: UPS: Paradiso bestikker kæreste efter at have været sammen med en anden

LÆS OGSÅ: AV! Såret Freja efter ‘Paradise’: Vi gav forholdet en chance

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.