Nyeste artikler
Se alle
Foto: Michael Stub

Nyhedsværter jubler over DR-ændring

Selvom det er et led i en stor besparelse, så falder ændringerne i god jord hos værterne.

Årsskiftet er for mange mennesker ensbetydende med forandringer. Også for TV Avisens to faste værter, Kåre Quist og Nina Munch-Perrin. De kan se frem til at komme tidligere hjem, da dagens sidste udsendelse bliver rykket fra kl. 21.30 til kl. 21. Det er noget, som får dem til at juble.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Kronprinsparrets børn til udlandet

– Vi har begge børn i skole, og vi har begge et liv, som skal fungere rundt om det at lave TV Avisen. Vi dækker jo ind for hinanden ved ferier og så videre. Så vi er lykkelige for, at TV Avisen flytter, for hjemme hos os starter vi meget tidligt, og når man kommer hjem og skal spise efter den sene TV Avisen, så bliver dagen meget lang. Det er fantastisk at have fået den halve time, siger Kåre Quist, 48, som bor i Vedbæk med hustruen, Tine Røgind, og sønnen Carl på seks år. 

– Det er en vigtig halv time for os, også sammen med ægtefællen, når man kommer hjem. Min mand er ofte oppe, og det ved jeg, at Kåres kone også er. Det er vigtigt med noget voksentid om aftenen. Og så glæder jeg mig, for jeg ser jo TV Avisen, når jeg ikke selv er på, og det passer bedre ind i vores liv, at det nu er kl. 21 og ikke 21.30, fortæller Nina Munch-Perrin, 44, som er datter af den afdøde TV Avisen-journalist, Lone Zilstorff. Hun er gift med David og mor til 11-årige Julius og 8-årige Bastian.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’ tilbage i 2020 med store ændringer

Sådan bliver DR i 2020

Det er et helt nyt DR, vi alle sammen vågner op til efter nytår. Som følge af de besparelser, DR har været igennem, kommer der til at ske store ændringer på tv- og radiofronten.

Groft sagt betyder det, at der bliver to hovedindgange til DR: Traditionelt tv og DR TV, som er
DR’s streamingtjeneste. DR Ultra og DR3 flyttes til streaming på DR TV, og DR K lukker. Ser man ”gammeldags” tv fra en tv-pakke, så kan man fremover se DR1, DR2 og Ramasjang.

På radioen lukker P7, mens P6 Beat og P8 Jazz foreløbig fortsætter gennem 2020.

LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.