Nyeste artikler
Se alle
Foto: Peter Hauerbach

‘Øen’ var hårdt for Rikke: Det hjalp at græde

Den konstante sult og tørst sled på Rikke, og derfor er der også noget, hun fortryder ved sin deltagelse.

Det var et primitivt eventyr for Rikke Juul Bojko fra Hillerød at blive revet væk fra hverdagslivet med alle moderne faciliteter for at deltage i DR-serien ‘Øen – en ny begyndelse’. Her skulle hun sammen med 13 andre danskere klare sig gennem 30 dage i øde omgivelser og selv sørge for vand, mad og ly.

– Det værste var sult. Den var altoverskyggende, fordi den påvirkede alt, hvad jeg foretog mig. Mit humør, min energi og min lyst til at fortsætte derude, siger den 28-årige social- og sundhedshjælper med minderne fra eventyret liggende foran sig hjemme i Hillerød-villaen, hvor hun bor sammen med sin far.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Kronprinsparrets børn til udlandet

– Det hjalp at græde. Jeg savnede min familie, og det var min måde at tackle følelserne på. Nogle dage var sværere end andre, men jeg er glad for at have fået oplevelsen og gør det gerne igen, understreger Rikke, der har fået tatoveret kokosnødder på skulderen som et varigt minde om en strabad-
serende og vild oplevelse.

Rikke har fået tatoveret kokosnødder på skulderen.
– Vi spiste kokosnødder hver dag, så det blev mit symbol på oplevelsen. (Foto: Peter Hauerbach)

Frivillig i Afrika

Som udgangspunkt bruger hun sine sparepenge på rejser, og hun mangler kun at besøge to kontinenter, nemlig Australien og de arktiske områder, og så har hun en kæmpe passion for at hjælpe vilde dyr. Specielt Afrika har fået en særlig plads i hendes hjerte, og flere gange har hun besøgt et redningscenter for vilde kattedyr i Sydafrika, hvor hun arbejder frivilligt med pasning og pleje.

– Som regel er det dyr reddet fra trofæ-jagter, syge eller forældreløse vilde dyr. Jeg står op, laver mad til dyrene, reparerer indhegninger og tager imod nye dyr. Det er også virkelig fantastisk at arbejde sammen med så mange dejlige mennesker, siger Rikke Bojko.

LÆS OGSÅ: Linse tjener kassen: Så meget tager hun for at skrive autografer

For tiden er hun single, men sådan har det ikke altid været.

– I en lang periode troede jeg, at lykken var en kæreste, men fandt så jeg ud af, at det ikke var mig. Dukker han op, så er det fint, men jeg føler ikke, jeg har så travlt i den retning. Lige nu er det redningscentret, der er mest fokus på. Det er min nye familie. Og min søster har i øvrigt fået sit tredje barn, så jeg låner mig lidt frem i forhold til børn.

Set i bakspejlet ville Rikke Bojko gerne have gjort noget anderledes i ‘Øen’.

– Jeg fortryder lidt, at jeg ikke involverede mig mere i de andres liv. Men på grund af manglen på almindelige fornødenheder endte det ofte med træthed, så det at føre en samtale blev besværligt. Det kræver jo overskud, siger Rikke Bojko, der ligesom de øvrige deltagere selv filmede undervejs med henblik på at få de små, sjove øjeblikke med.

LÆS OGSÅ: Frustreret ung mor: De stjal fra mit barn

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.