Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Discovery Networks Danmark/Janus Nielsen)

Irriteret Princess Natascha dumper køreprøve for anden gang

'De unge mødre'-deltageren må nu vente i en måneds tid, før hun igen har chancen for at få kørekortet i hus.

Princess Natascha Ellen Linea Kaup kæmper i disse måneder en hård kamp for at få lov til at komme på vejene. Den unge mor er nemlig i gang med at tage kørekort, og torsdag var hun for anden gang til køreprøve. Det gik dog ikke, som hun håbede på.

– Jeg dumpede for anden gang. Jeg fik at vide, at jeg kørte for langsomt og for usikkert. Jeg tænkte ellers, at det gik fint nok. Så det er da irriterende, fortæller Princess Natascha til Realityportalen.

Nu skal hun vente en lille måneds tid, før hun igen kan komme op til køreprøven og håbe på, at tredje gang virkelig er lykkens gang.

– Indtil da kommer jeg til at tage én køretime om ugen. Den sagkyndige sagde, at jeg manglede erfaring i at køre, men jeg har da ikke råd til så mange køretimer, så hvordan skal jeg få den erfaring, når jeg ikke har kortet. Men jeg satser på, at én time om ugen er nok, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kontrakten opsagt: Slut med ‘De unge mødre’ og ‘Ex on the Beach’

Brug for kørekortet

Kørekortet skal gerne være i hænderne på ‘De unge mødre’-deltageren inden januar. Hun har nemlig søgt ind på uddannelsen til sosu-assistent.

– Det er bare meget nemmere at komme ind, hvis man har en bil og kan køre rundt. Så det håber jeg da meget på, at jeg har, siger Princess Natascha.

LÆS OGSÅ: Nu åbner David endelig op om forholdet til Princess Natascha

Den unge mor har søgt en læreplads hos kommunen, og ugen efter efterårsferien får hun svar på, om hun har fået det. Det er kravet, hvis han skal tage næste del af uddannelsen, som hun i februar bestod grundforløbet på.

– Hvis jeg får den, er det 100 procent sikkert, at jeg kan starte på uddannelsen, og jeg vil jo gerne videre til næste del.

Princess Natascha må derfor give den gas bag rettet i de næste uger, så hun forhåbentlig kan stå med kortet i hånden om en måneds tid.

LÆS OGSÅ: CHOK! Stjerne trækker sig fra ‘De unge mødre’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.