Nyeste artikler
Se alle
Anna fra 'Paradise Hotel' 2020 (Foto: Anthon Unger)

‘Paradise’-Anna: Derfor elsker jeg mig selv

Realitybaben har sat sig for at tale mere positivt til sig selv. Selvom det kan føles angstprovokerende, så mener hun, at det er vejen frem til et liv med færre negative tanker.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Anna Seneca har døjet med depressioner gennem sit liv. Fitnessbaben har siden sin deltagelse i ‘Paradise Hotel’ været som en åben bog og brugt sin platform til åbenhjertet at berette om nogle af de tungere dele af tilværelsen. Senest fortalte hun til Realityportalen, at Danmarks nedlukning under Covid-19 havde bragt de mørke tanker tilbage i hendes sind, fordi det stoppede hende fra at gøre de ting, der ellers gjorde hende glad.

Nu åbner ‘Paradise’-baben op for en ny metode, hun har taget i brug for at tøjle de negative tanker. Hun vil blive bedre til at sætte ord på de ting, hun elsker ved sig selv.

– Jeg tror på, at hvis man taler positivt til og om sig selv, så føres det også videre til, hvordan man snakker til og om andre. Der florerer en negativ stemning på Instagram og generelt, og jeg føler, at der er en sammenhæng mellem, hvordan folk taler til andre og til sig selv. Hvis man er fyldt med god energi, så burde ens humør kke blive påvirket af andres negativitet, fortæller hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Türker afslører: Sådan får du succes på Instagram

På sin Instagram prøver hun metoden af, hvor hun roser sig selv, om end det føles grænseoverskridende for den unge realitystjerne.

– Jeg elsker mig selv, fordi: Jeg udvikler mig hver dag, enten fysisk eller mentalt. Jeg er ihærdig og gør mig umage med de ting, jeg sætter mig for. Jeg er blevet bedre til at se positivt og lyst på ting, jeg førhen godt kunne overtænke. Jeg tør at sige fra. Jeg er i stand til at elske og vise min kærlighed til de mennesker, jeg har tæt på, skriver hun på sin Instagram og fortsætter:

– Jeg synes, det er svært. Det er helt klart noget, jeg skal blive bedre til, men nu prøver jeg.

LÆS OGSÅ: Geggo sætter ord på sin abort: Jeg fik voldsomme smerter

Vil gøre en forskel

Annas budskab bunder i personlige erfaringer, hvor hun har været tilbøjelig til at tale grimt til og om sig selv. Den tendens, tror hun, er med til at skabe den dårlige stemning, der florerer på nettet og særligt på Instagram. Nu vil hun ændre den negative diskurs.

– Jeg føler et stort behov for at skabe en mere positiv energi – både til mig selv og i mit liv – men også til mit feed og hermed mine følgere. Det gør jeg i et håb om, at folk begynder at se indad, fortæller Anna til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’;-Amanda afslører kønnet

Se opslaget herunder, hvor Anna fortæller, hvorfor hun elsker sig selv

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Vi er så gode til at pege fingre og tale om andre. Det kan enten være positivt, eller i negativ forstand. Vi er tilbøjelige til at fjerne fokus fra os selv, og sende det videre til ja… alle andre – og helst i et overfladisk aspekt. Men hvorfor? Jeg synes vi mangler at sætte fokus på os selv. Kigge indad. Snakke positivt til sig selv. Sætte pris på hvad man selv indebærer, kan og har. Jeg tror på, at vi kan fjerne meget af den negative atmosfære – både her på Instagram, men især ude i livet som er, hvis vi begyndte at snakke pænere til os selv. Løfte ens individuelle værdier. For det er jo klart, at det strømmer med negativitet, hvis ens egne tanker om sig selv også er præget af negativitet. Det er en ond cirkel, som efter min mening ikke gør godt for nogen. Jeg synes det er svært! Det er helt klart noget jeg selv skal blive bedre til. Det er egentlig utroligt, at det kan være så fremmed og angstprovokerende at tale pænt om sig selv. Men nu prøver jeg. Jeg elsker mig selv, fordi; – Jeg udvikler mig hver dag – enten fysisk eller mentalt. – Jeg er ihærdig, og gør mig umage med de ting jeg sætter mig for. – Jeg er blevet bedre til at se positivt og lyst på ting jeg førhen godt kunne overtænke. – Jeg har mange ting at prise mig lykkelig over. – Jeg har et team fyldt med klienter, som jeg er stolt af. – Jeg tør at sige fra. – Jeg er i stand til at elske, og vise min kærlighed til de mennesker jeg har tæt på. . Nu er det din tur 💖 #iloveME

Et opslag delt af 𝐀𝐍𝐍𝐀 𝐒𝐄𝐍𝐄𝐂𝐀 🖤 (@annaseneca) den

LÆS OGSÅ: GOOD NEWS: I denne uge er ‘Vild med dans’ tilbage

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.