Nyeste artikler
Se alle
Fie Krügermejer fra 'Paradise Hotel 2018' og 'For lækker til love 2019' (Foto: Michael Stub).

‘Paradise’-babe er blevet single: Kan koste hende uddannelsen

En tidligere deltager af det populære program 'Paradise Hotel' er kommet i problemer, efter kæresten er gået fra hende.

Den tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager Fie Maria Krügermejer står overfor lidt af en udfordring. Tilbage i august opsagde hun sit job i Rema1000, som hun ellers havde beskrevet som sit drømmejob, fordi en ny drøm bankede på.

LÆS OGSÅ: Paradiso jubler: Er kommet ind på drømmeuddannelsen

Dengang fortalte hun Realityportalen, at hun havde søgt ind på uddannelsen som eventkoordinator på NEXT og var så heldig at være kommet ind. Men nu ser drømmen ud til at være usikker. Fie Marias kæreste, Daniel, er nemlig gået fra hende, og han støttede hende så meget økonomisk, at skolegangen overhovedet var mulig.

– Ja altså, jeg kan ikke rigtig klare mig på SU. Jeg fik meget hjælp hjemmefra af ham. Så lige nu ved jeg hverken, om jeg skal gøre fra eller til, fortæller en trist Fie Realityportalen.

Det var Daniels valg

Fie havde heller ikke rigtig set bruddet komme. Til Realityportalen fortæller hun, at hun ikke så de samme ting, som Daniel gjorde:

– Jeg er vildt ked af det. Det var hans beslutning. I bund og grund så jeg nok ikke vores “problemer” være lige så store, som han åbenbart gjorde, forklarer hun og fortsætter:

– Jeg bliver mega presset. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op lige nu.

Hun er dog fortrøstningsfuld og slutter af med at skrive, at det hele jo nok skal gå på den ene eller anden måde – om det er med eller uden uddannelsen, må tiden afgøre.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida taler ud: Derfor gik Jonass og jeg fra hinanden

LÆS OGSÅ: Fie anmeldte ekskæresten for vold: Nu skal de i retten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.