Nyeste artikler
Se alle
Camilla og Yakub (Foto: Janus Nielsen)

‘Paradise’-par skal være forældre

Der er dejlige nyheder fra parret, som fandt hinanden på skærmen.

Camilla Normann Olsen og Yakub Lyngholt Çeper fandt hinanden under ‘Paradise Hotel sæson 10’ og blev kort efter kærester. I 2015 blev de forældre til datteren Caya, og allerede et par år efter var de klar til at udvide familien. Desværre gik det ikke helt som planlagt, og sidste år mistede de et barn tidligt i graviditeten.

LÆS OGSÅ: Donorbaby på vej: ‘De unge mødre’-stjerne gravid igen

Det fik dem til at sætte projektet på stand by og bare nyde hinanden lidt. Det har familien gjort det sidste år, og nu har de fået blod på tanden til at begynde projektet igen. Denne gang er der dog gode nyheder.

– Vi slutter måneden af med en glædelig nyhed. Vores elskede Caya skal være storesøster, og vi glæder os til at blive forældre endnu engang til en sund og rask spilopmager til maj 2020, skrev Camilla på sin Instagram-profil i et opslag i går, hvor hun viser en positiv graviditetstest frem.

LÆS OGSÅ: Trusler fra manden: Derfor filmer ung mor ikke længere

Med termin sidst på foråret er Camilla godt og vel tre måneder henne og har formodentlig været til nakkefoldsscanning, som for mange par er en milepæl i forhold til at offentliggøre graviditeten. 4-årige Caya kan altså se frem til at få en lillebror eller en lillesøster i det nye år.

Se Camillas billede og følg med på hendes Instagram HER.

LÆS OGSÅ:  CHOK! ‘Landmand’-stjerne er gået konkurs

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.