Nyeste artikler
Se alle
Princess Natascha Linea (Foto: Discovery Networks Danmark/Janus Nielsen)

Princess Natascha chokerer: Jeg vender aldrig tilbage til ‘De unge mødre’

Princess afslører nu overfor Realityportalen, at hun er helt færdig med 'De unge mødre'.

Den 6. januar er der sæsonpremiere på den 29. udgave af reportageklassikeren ‘De unge mødre’, hvor deltagerne selv skal filme dem selv dele ud af deres liv.  Men det bliver uden den tidligere deltager Princess Natascha, der meldte sig ud af programmet for en stund forud for 28. sæson. Dengang fortalte produktionen bag, at der var tale om en velfortjent pause og ikke et endeligt farvel.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen er flyttet sammen med kæresten

Men spørger man Princess selv, så har piben fået en helt anden lyd:

– ‘De unge mødre’ har jeg meldt mig helt ud af. Jeg er ikke afvisende overfor noget andet reality-tv, men ‘De unge mødre’ kommer jeg ikke med i mere, fortæller den unge mor til Realityportalen og nævner blandt andet ‘4-stjerners middag’ som et program, hun kunne tænke sig at deltage i.

Det er efterhånden længe siden, Kanal 5-programmet ‘4-stjerners middag’ er løbet over skærmen i Danmark, men skulle programmet genopstå, så vil Princess gerne inviteres med (Foto: Discovery Networks Norway)

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk tog hjem efter to dage: Savnet blev for stort

Men ‘De unge mødre’ er hun simpelthen bare kørt træt i.

– Det skyldes bare, at der har været nogle optagelser igennem tiden, som jeg ikke har været vild med at optage, som jeg har følt mig presset til at optage. De har ikke presset mig til det, men jeg har bare været ekstremt dårlig til at sige nej, hvis jeg har syntes, det har været en dårlig idé at optage noget. Og så synes jeg bare, det var meget det samme, vi optog hele tiden. Vi optager, jeg er gravid tre gange, vi optager, jeg er til scanninger rigtigt mange gange, vi optager, at jeg skal købe babyting. Det var bare meget det samme om og om igen. Jeg synes ikke rigtigt, der skete noget nyt. Det kan man godt blive lidt træt af, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Sidste års vinder: Det må man ALDRIG gøre i ‘Paradise’

… Og dog!

Men selv om Princess lige nu bestemt ikke føler, at hun nogensinde skal være med i ‘De unge mødre’ igen, så er hun alligevel ikke afvisende overfor, at hun skulle gå hen og skifte mening i fremtiden.

– Aldrig og aldrig vil jeg ikke sige, men lige nu har jeg ikke lyst til det. Jeg er heller ikke med i den nye sæson. Men hvem ved om tre-fire år, så kan det være, jeg har lyst til det der. Jeg har ikke lyst lige nu i hvert fald. Får jeg lyst igen, så deltager jeg, får jeg ikke lyst igen, så deltager jeg ikke, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: UHH! ‘Paradise’-baby på vej

I så fald skulle der ruskes en del op i formatet, forklarer hun – og altså mere end det nye koncept i den kommende 29. sæson med, at de unge mødre filmer dem selv.

– Jeg vil gerne være med igen, hvis der sker et eller andet sjovt. Lidt ligesom ‘De unge mødre på slottet’. Der deltog jeg ikke, fordi jeg var højgravid og skulle have eksaminer. Ellers havde jeg helt klart deltaget i det. De optog i december, sådan noget 14 dage inden, jeg skulle føde, og oveni var der jul, og der var rigtigt mange ting, der gjorde, at jeg måtte springe over, forklarer Princess.

‘De unge mødre på slottet’ var et specialprogram ført an af Bubber, hvor de unge mødre Luna, Nanna, Martinna og Simone skulle styrke deres kroppe og selvtillid, blandt andet med hjælp fra ‘Vild med dans’-stjernen Michael Olesen (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Sarah Tiedts beef til Fie Laursen: Det var et eksperiment

Så selv om Princess på nuværende tidspunkt føler, at det er helt slut med ‘De unge mødre’, så er der altså alligevel et par smutveje for produktionsholdet, hvis de kunne tænke sig at lokke Princess med foran kameraet endnu en gang. Om ikke andet så er den unge mor som sagt klar på andre realityprogrammer, hvis den rigtige mulighed byder sig.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr afslører fortid med Sofie Linde

LÆS OGSÅ: Realitystjernernes nytårsforsætter

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.