Nyeste artikler
Se alle
Foto: Michael Stub

Pusle Helmuth hylder familien med ny restaurant

Der er filmhistorie og sjove affekter i Pusle Helmuths nye restaurant.

Da lystspillet ‘Styrmand Karlsens Flammer’ i 1958 resulterede i, at Frits Helmuths hjerte stod i flammer, og han forelskede sig i Jeanne Darville, så kunne de ikke forudse, at deres fælles datter, Pusle Helmuth, mere end 60 års senere skulle hylde dem med en hel restaurant.

LÆS OGSÅ: Kærester eller ej? Pusle Helmuth viser ny fyr frem

I sidste uge åbnede Pusle Helmuth restauranten ‘Helmuth’ på Hellerup Parkhotel, og for hende er vejen gået fra barneskuespiller over model og lægesekretær til restauratør.

– Min kæreste Thomas er tidligere restauratør. Vi elsker begge god mad og går meget op i det. Så da denne restaurant blev en mulighed, slog vi til, siger Pusle, 57, der beholder sit job som lægesekretær på Herlev Hospital, men skal være værtinde i restauranten. Kæresten Thomas skal stå for driften, og maden er lagt i hænderne på en dygtig køkkenchef.

LÆS OGSÅ: CHOK: Citybois-stjerne tiltalt for børneporno

Håndbajere og god mad

‘Helmuth’ er baseret på Pusles families ånd, og billederne fra ‘Styrmand Karlsens flammer’ hænger selvfølgelig i baren.

– I bund og grund er Helmuth-ånden jo det, der tog livet af min far. Det var en masse håndbajere og god mad. Derfor er det måske også lidt tosset, at jeg skal servere alkohol for en masse mennesker, men det handler jo om livsglæde og livsnydelse. Både min bedstefar og mine forældre var livsnydere ligesom jeg. Det er en hyldest til både mine forældre og min bedstefar, Osvald Helmuth, som jeg ikke kendte. En hyldest på både godt og ondt. At min far endte som han gjorde, var jo på baggrund af den barndom, som han havde. Men alt bliver forenet her, fortæller Pusle smilende.

Det ikoniske billede med Pusle, der i ‘Min søsters børn’-filmene får en aftenbajer, hænger naturligvis også i baren, og det har skabt en drøm hos Pusle og Thomas.

– Vi skal have fundet et lille bryghus og lavet etiketter, så vi kan servere ‘Pusles Aftenbajer’ her, siger hun.

LÆS OGSÅ: Pusle Helmuth indlagt: Frygtede blodprop

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.