Nyeste artikler
Se alle
Kasper og Josefine fra 'Love Island' (Foto: TV3)

Reality-stjernerne fejrer valentinsdag

Kærligheden blomstrer også i reality-land.

I dag er det valentinsdag, og verden over fejres kærligheden. De seneste år har traditionen også vundet frem i Danmark, men der er stadig delte meninger om, hvorvidt det er en god idé eller ej. De fleste af reality-stjernerne fejrer dog dagen – enkelte også når de ikke har en kæreste.

Forud for dagen spurgte vi rundt for at høre, hvordan stjernerne fejrer dagen, og om de havde nogle kort i ærmet til at overraske deres kærester.

CHOK: ‘Vild med dans’-vært skal skilles

Josefine & Kasper fra ‘Love Island’

– Spørg Kasper, lyder det med et grin først, da vi spørger Josefine, hvordan dagen skal fejres. Han går dog ikke op i det og skal til fodbold i aften, så Josefine forventer ikke den vilde fejring, og hun er heller ikke selv helt sikker på, hvad hun mener om dagen.

– Jeg har det lidt ambivalent med traditionen. Jeg har jeg aldrig rigtig gået op i valentinsdag, jeg føler måske ikke, at man går så meget op i den i Danmark, som man gør i USA for eksempel. Men samtidig så har jeg da bestemt heller ikke noget imod, at ens fyr køber en blomst, inviterer en ud og spise, skriver et sødt kort eller finder på en eller anden sød gestus, fortæller Josefine og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Kim og Kanye overrasker med stor nyhed om baby nummer fire

– Det tror jeg da, at alle kvinder vil blive glade for, om det så er en kæreste, ens mand, flirt eller en beundrer. Men jeg synes ikke, man behøver at planlægge noget helt vildt, det kan hurtigt blive lidt opreklameret, jeg synes derimod, at det er tanken der tæller.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da ‘De unge mødre’-Glennie blev friet til på Jensens Bøfhus

Nadia fra ‘Fristet’ & Nick fra ‘Paradise Hotel’

– Jeg tænker, at det nok mest er mig, der synes det er en hyggelig tradition. Jeg synes, at enhver lejlighed til at fejre kærligheden skal udnyttes. Det er ikke noget, vi som sådan fejrer normalt. Men i år skal valentinsdag bruges i de smukke alper, hvor Marius skal hygge med farmor og farfar, så mor og far kan komme ud og spise. Jeg ser rigtig meget frem til en dejlig kæresteaften med dejlig mad og en lille gave til Nick, afslører Nadia

LÆS OGSÅ: Didde: Jeg har givet et blowjob for 57,5 og en liter nougatis

Simone ‘De unge mødre’

– Jeg er mega stor fan af valentinsdag. Det er en af mine yndlings dage på året, fordi den nemlig handler om kærlighed, og hvad var vi uden kærlighed? Om det er til familie, venner eller ens kæledyr, det er så vigtig! Så ja, jeg fejrer valentinsdag, om jeg så er i et forhold eller single, fastslår Simone, som forkæler sine veninder på dagen, hvis hun er single. I år skal dagen dog fejres med kæresten.

– Lige hvad jeg ved af, skal vi ud og spise, og så ved jeg egentlig ikke mere, og jeg kan ikke fortælle mine hemmeligheder, hvis han nu kigger med.

SE BILLEDERNE: Her er Fie Laursens nye kæreste

Philip & Simone fra ‘Paradise Hotel’

– Altså nu har Simone og jeg jo nærmest årsdag den 14. februar, så vi skal da fejre den. Den betyder i hvert fald noget for os, og så kan man jo skrue lidt op for charmen. Det en hyggelig tradition, når man er i et forhold. Jeg har et par overraskelser i ærmet, min plan er bare at forkæle Simone lidt, hun har ligget syg i næsten 2-3 uger med influenza, så hun skal opmuntres, fortæller Philip hemmelighedsfuldt.

LÆS OGSÅ: Linse jubler: Jeg har fundet en mand

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Sidney Lee blev friet til i et supermarked

Henrik & Lisa fra ‘Robinson Ekspeditionen’

– Shiiiit er det imorgen, så må jeg jo heller få søsat noget romantisk, lød det fra Henrik med et grin, da vi i går spurgte ind til dagens planer.

– Det nu helt fint med valentinsdag, selvom jeg nok er mere til de spontane overraskelser, som i min verden vægter meget mere. Men jeg vil nu ikke udelukke, at jeg kan finde på at lave noget imorgen. Det bliver i det stille hygge hjørne med dybe hyggesamtaler og god mad og lidt fræk forkælelse – standard torsdag.

LÆS OGSÅ: Geggo scorer rolle i stor film

Line Sofie fra ‘Paradise Hotel’

– Uha, det var kun noget, vi fejrede det første år, vi var kærester. Så sagde min mand efterfølgende, at det var første og sidste gang, han nogensinde har gjort det. Men jeg har aldrig gået op i det alligevel. Han kan nu godt finde på at købe en blomst alligevel, men jeg forventer absolut ingenting. Omvendt forventer han heller ikke noget af mig – ligesom det skal være.

LÆS OGSÅ: Derfor er ‘De unge mødre’-deltager stadig med trods dramatisk exit

Nanna Johanne fra ‘De unge mødre’

– Jeg synes, det er en sød tradition. En dag hvor man husker hinanden på, hvor meget man værdsætter hinanden – til dem der måske glemmer det i hverdagen. Herhjemme synes jeg, vi er gode til at værdsætte hinanden hver dag og fortælle hinanden, hvor heldige vi er. Så vores valentinsdag bliver stille og rolig. Vi spiser noget lækkert aftensmad sammen alle 4, og så ser Michael og jeg en god film i aften, og putter på sofaen.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha klar til ny faderskabstest

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.