Nyeste artikler
Se alle
(Foto: TV3)

‘Robinson’-drømmen knust: Jeg er ked af det, men …

Mandagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' blev endestationen for Louise Guldberg, der længe har drømt om selv at være med.

Hun er muligvis en af de største ‘Robinson Ekspeditionen’-fans og har siddet trofast klistret til skærmen i mange år, indtil hun i denne sæson selv fik lov til at sprede glæde og smil på øen. Men mandag aften sluttede eventyret for Louise Guldberg.

– Jeg er superærgelig over, at jeg røg ud. Jeg er ked af det, men sådan er det. Det er the name of the game, og der er jo ikke noget at gøre ved det, siger hun til Realityportalen.

Det var ikke en dødskamp eller et øråd, der kostede hende livet i ekspeditionen. I stedet måtte hun se sig blive sendt hjem, da der skulle dannes nye hold med en første- og en andenvælger, hvor hun ikke blev valgt.

– Da vi kun var tre tilbage, var jeg ret sikker på, at det ville blive mig. Jeg blev alligevel lidt overrasket og trist over det, men kort efter tænkte jeg bare: “Okay, det var det. Sådan er det”. Men selvfølgelig ville jeg gerne være blevet, siger humørsprederen.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor skred Lars fra ‘Robinson’

“Mit livs eventyr”

Guldberg ærgrer sig over, at ‘Robinson Ekspeditionen’ blev en kortere fornøjelse, end hun havde håbet på. Men ellers var tiden i TV3-programmet alt det, hun har siddet og drømt om hjemme i sofaen år efter år.

– Det var helt vildt fedt. Det var et fantastisk eventyr, som jeg aldrig vil glemme. Det var virkelig en stor oplevelse, siger Guldberg, der kun har mødt positive reaktioner fra folk, efter hun stillede sig op på skærmen.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! ’Robinson’-deltager vil tæve Fetterlein

– Jeg har fået virkelig meget støtte, og det er jeg virkelig rørt over. Der er rigtig mange, der har sagt mange søde ting til mig, når jeg har mødt den, så jeg tror da også, der er mange, der er kede over, at jeg nu er røget ud. Jeg har ligesom været det der lidt sjovt indspark.

Og hvis du er ked af, at du ikke skal se Guldberg på skærmen mere i denne sæson, så er det ikke helt udelukket, at du får lov til at se hende på tv igen i fremtiden.

– Jeg ved det ikke, men jeg udelukker da ikke noget. Hvis den rigtige mulighed kommer, så er jeg da åben for mere tv.

Du kan se ‘Robinson Ekspeditionen’ netop nu på TV3.

LÆS OGSÅ: Tabte to dyster og røg ud af ‘Robinson’: Jeg er da pissehamrende frustreret

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.