Nyeste artikler
Se alle
Sami & Lea (Foto: Janus Nielsen)

Sami og Lea: Derfor er vi ikke kærester

Sami og Lea forklarer, hvad der mangler, før de officielt bliver kærester.

For mange vil det nok komme som en overraskelse, at de to paradisoer Lea og Sami ikke er kærester. Rygterne om, hvorvidt de to skulle være romantisk forbundne startede helt tilbage fra slutningen af sidste år, og i dag bor Lea og Sami sammen på Nørrebro, de kigger på hus sammen på landet og på de sociale medier lægger de bestemt stadig heller ikke skjul på, at de har et helt særligt og kærligt bånd til hinanden.

Ikke mindst har Sami da også friet til Lea, og selvom han fik et afslag, så har parret holdt fast i kærligheden til hinanden. Derudover har de også – som det jo næsten er obligatorisk for et realitypar – matchende tatoveringer.

Herunder kan du se Lea og Samis matchende tatoveringer, der er en reference til et stort, morsomt skænderi over citroner, de havde i Viafree-programmet ‘Kollektivet’.

LÆS OGSÅ: Her er årets ærgerligste break up 2019

Stadiet før kærester

Alligevel vil Lea og Sami til manges store forundring ikke kalde sig for kærester. Så nu har Realityportalen spurgt det søde par, hvad der afholder dem fra at tage det næste skridt og gøre deres kærlige forhold officielt.

– Det er bare ikke der, vi er. Selvom Sami har friet, forklarer Lea kortfattet.

Også Sami erkender, at selvom parret har holdt trofast sammen, har det godt sammen og nærer en stor kærlighed til hinanden, så er de bare ikke klar til at kalde sig kærester.

– Vi er på stadiet inden kærester, men venter lidt, da jeg gerne vil have det 100% officielt, når Lea får sin drømmebolig på landet. Og så slipper vi også får al den snak og falske rygter af folk, som vil ødelægge det, forklarer Sami om, hvorfor kærestetitlen endnu ikke er på plads mellem han og Lea.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-stjerne overfaldet af politiet

Sami: Jeg spørger, når…

For Sami er det altså huset på landet, der mangler, før kærestetitlen kan komme på plads. Men parret leder da for tiden også efter et hyggeligt hus eller en andel, de kan købe, som ligger cirka en times kørsel fra København.

– Jeg tror bare, det er mere rart uden alt det snak fra folk, der ikke ved noget. Men jeg skal i hvert fald spørge hende der, når vi har fundet huset. Det er min plan, røber Sami, der dog havde foretrukket, at parrets næste hjem havde været på Frederiksberg. Kompromisset blev derfor en time fra København fremfor helt ude på landet, som Lea havde tænkt.

Her kan du se et af de huse på landet, som Sami og Lea har været ude og kigge på.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Welcome home🍡

Et opslag delt af Lea Othmar (@leaothmar) den

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Paradiso har friet – og fik afslag

Lea: Spørg mig i Paris!

For Lea derimod, så har hun en anden ting, der skal bringes i orden, før hun vil sætte titel på forholdet til Sami.

– Jeg venter på, at Sami inviterer mig til Paris, som han har lovet. Og så tager vi den derfra, griner Lea, før hun tilføjer:

– Ej, nej, vi må jo se, hvad tiden bringer!

Parret har da også planlagt en rejse til Paris i efteråret, til når Sami er færdig med sit praktikforløb som pædagog i Dragør. Så mon ikke, det ikke varer længe, før Sami og Lea officielt bliver til et kærestepar.

LÆS OGSÅ: Nanna-Johanne er kærester med sin venindes bror: Sådan har det påvirket venskabet

Herunder kan du læse et eksempel på Sami og Leas søde kærlighedserklæringer til hinanden

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Jeg tænker tilbage på alt vi har oplevet og hvordan det hele startede. Lige efter jeg kom hjem fra badeferie holdte vi en fest hvor vores kemi startede. Jeg har aldrig klikkede så godt med en person og straks blev du min bff❤️ siden da har alt udviklet sig! tattoos, lejlighed, jul, nytår, fødselsdag og et liv sammen❤️ vi skændes om dummeste ting, men vores kærlighed er ubrydelig. Du er sjov, glad, dejlig, klog og jeg kunne fortsætte. Du har givet mig et andet syn på livet og en kærlighed man sjældent oplever. Du fylder idag 21 år og du begynder så småt at blive mere moden og komme ind i de voksnes rækker. Jeg drømmer og tror på vores liv sammen varer evigt og intet ville gøre mig mere lykkelig. Jeg har ikke ord for hvor meget jeg elsker dig❤️ jeg har aldrig været gladere. Både for at du er min store kærlighed, men også fordi du er min bedste ven. Vi laver alt sammen og jeg kan og vil ikke forstille mig et liv uden dig❤️ du betyder alt for mig og jeg glæder mig til at gå igennem livet med dig❤️ solen og månen. Din måne ❤️ @leaothmar my love ❤️

Et opslag delt af Sami Hansen (@samiofficial_) den

LÆS OGSÅ: Princess fortryder: Det dummeste, jeg har sagt på tv

LÆS OGSÅ: Husker du Ciano? Her er han i dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.