Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Chatila Jewels)

I selskab med store stjerner: Caroline Fleming tilbage som model

Tv-baronessen er tilbage som model, og denne gang er hun kommet i selskab med en række store stjerner.

Siden hun var en ganske lille pige, har Caroline Fleming hoppet ind og ud af rollen som model. Nu er hun på ny hoppet ind i fotografernes lys for at tage endnu en omgang som frontfigur for et produkt. Denne gang for Chatila Jewels, der valgte tv-baronessen til deres nye kampagne. En rolle Caroline trives fint med.

– Jeg er super beæret over, at Chatila Jewels valgte mig til deres kampagne. Jeg elsker deres smykker, og så var det jo bare ekstra fantastisk, at det var Ellen Von Unwerth, der skød kampagnen. Det var en stor oplevelse at arbejde sammen med hende, siger Caroline Fleming til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Linse forklarer: Derfor er Moppers urne med i Spanien

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Caroline Fleming dater en hemmelig mand

Arbejdede ved siden af skolen

I sin podcast har hun tidligere fortalt om, hvordan hun begyndte som model som ung pige.

– Jeg begyndte som model, da jeg var 15 eller 16 år gammel, hvilket skete glidende. Min mor var en topmodel fra Sverige i 60’erne og 70’erne, og hun kom ind under Eileen Ford og hendes vidunderlige maskine. Hun boede sammen med Eileen i New York og arbejdede i mange år, indtil hun mødte min far, der ønskede, at hun blev en hjemmegående hustru og senere mor. Det var fascinerende at vokse op med alle de billeder af min mor, siger Caroline.

Da Eileen Ford senere kom til Danmark og mødte Caroline Fleming, ville Eileen have hende til at arbejde for sig.

– Men min far insisterede på, at jeg skulle afslutte min skole, som var et godt råd. Men jeg kunne arbejde som model i weekenderne og ferierne, hvilket jeg gjorde. Efter skole begyndte jeg så som fuldtidsmodel og nød et par år, hvor jeg rejste rundt i verden, som dengang var sjovt og lukrativt, og det var en fantastisk måde at se verden på og blive økonomisk uafhængig, som er meget vigtigt for kvinder, fortæller Caroline Fleming.

LÆS OGSÅ: ‘Diva’-Rikke afslører: Det skete der med mig og Mogens

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming i byen med prinsesse Marie: Venskab er en af livets største gaver

I selskab med de største

Det er ikke en hvilken som helst fotograf, der tog billederne af Caroline Fleming, der nu er kommet i selskab med nogle af de største navne i branchen.

Det fortæller tv-baronessens manager, Jesper Thomsen, der også var hendes med-dommer i ‘Topmodel’.

– Det er virkelig cool, at Caroline har skudt med Ellen Von Unwerth. Hun er en af de største internationale fotografer og har skudt med alle de største stjerner samt for de største modehuse og magasiner. Så Caroline var i virkelig godt selskab.

– Da jeg talte med produktionen efter skydningen, talte de meget rosende om Caroline og sagde, at Ellen Von Unwerth havde været vild med at arbejde med Caroline. Hun sammenlignende Carolines energi og professionalisme på settet med Heidi Klum og Cindy Crawford, som hun har skudt med flere gange tidligere, siger Jesper Thomsen til HER&NU.

Se Caroline Flemings modelbilleder for Chatila Jewels i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører nyt iværksætter-eventyr

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming afslører: Vi vil bo i Danmark

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.