Nyeste artikler
Se alle
Christiane Schaumburg-Müller og kæresten Daniel Åxman foran hotel D'angleterre den 29. februar 2020. (Foto: Henrik R. Petersen)

SE BILLEDERNE: Christiane på romantisk weekend med kæresten

Det var en storsmilende Christiane Schamburg-Müller, der i weekenden viste rigmanden frem til sine venner og offentligheden.

Selvom Christiane Schaumburg-Müller havde sagt, at han nok ikke ville være at finde på den røde løber, så var Daniel Åxman alligevel så stolt af sin kæreste , at han i fredags ledsagede hende til Billed-Bladets årlige uddeling af TV-GULD prisen.

Parret kombinerede prisuddelingen, der fandt sted på D’Angleterre, med en overnatning i en af de store suiter på det femstjernede hotel.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er den nye vært på ‘The Bachelor’

Dagen efter den glamourøse fest kunne man på Instagram se Christiane poste billeder af en tur i en Rolls-Royce, der sandsynligvis tilhører Åxman, som har tjent sin formue på investeringer. Aftenen tilbragte de sammen med Christianes veninde og kollega Sarah Grünewald, der sammen med sin eksmand, Rasmus Backhaus, holdt fest på Halmtorvet.

LÆS OGSÅ: Vred ‘Forsidefruer’Jackie: Jeg orker ikke jeres uacceptable og modbydelige beskeder!

Det var HER&NU, der midt i januar som de første kunne afsløre, at den 38-årige ”Vild med dans”-vært havde fundet kærligheden igen efter skilsmissen fra rapperen Liam O’Connor.

Penge på bogen

Daniel Åxman, der selv er nyskilt, dannede kortvarigt par med DJ’en Nicoline Toft, inden han og Christiane faldt for hinanden i efteråret.

Han har i mange år boet i Schweiz, hvor han arbejdede for selskabet Woodman, der gør sig i formuehåndtering, men flyttede sidste år hjem til Danmark igen. Den 39-årige finansmand ramte forsiderne første gang i 2015, da han købte Asiens dyreste lejlighed. Hele 430 millioner kroner betalte han for to etager i luksusbyggeriet Opus i Hong Kong. Nu står den danske milliardær Allan Warburg dog som ejer af lejligheden. Warburg driver sammen med sin partner Dan Friis over 6.000 Bestseller-butikker i Kina.

LÆS OGSÅ: Fortvivl ikke: ‘Badehotellet’ vender tilbage

Da Daniel Åxman flyttede hjem til Danmark, var han på ejendomsmarkedet igen. Han lagde 28 millioner for en 280 kvadratmeters villa på en af Hellerups dyreste veje og fik dermed understreget, at det ikke blot er andre menneskers investeringer, han formår at styre med sikker hånd. Finansmanden spiller bestemt i den danske superliga, hvad penge angår.

Og med sin nye smukke kæreste, rammer han samme niveau, når det kommer til romantikken.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup afslører: Derfor er kyssescener uromantiske

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.