Nyeste artikler
Se alle
Sanne (Foto: Janus Nielsen)

SE BILLEDERNE: Reality-babe har født

Fire er blevet til fem hjemme hos en velkendt realitystjerne.

I 2016 tonede Sanne Juul Bojko fra Hillerød frem på skærmen under 18. sæson af ‘Robinson Ekspeditionen’ på TV3.

Hun nåede helt til finalen, men løb dog ikke med sejren. Til gengæld fik hun en oplevelse for livet. Under programmet havde Sanne ikke en kæreste, men hun fandt kort tid efter optagelserne sammen med manden i sit liv, Jon Sarring, som hun ellers havde været separeret med i to og et halvt år. Sammen med deres fælles søn, seks-årige Matti, flyttede de i hus i Store Lyngby, og i november 2017 blev familien udvidet, da lille Maja kom til verden.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson Ekspeditionen’ vender tilbage med STOR ændring!

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Reality-par flytter sammen

Den 10. august havde Sanne termin med endnu et medlem til familien, og i mandags, ti dage efter termin, kom den lille pige endelig til verden:

– Nu er hun her, lidt forsinket. Fødslen kunne ikke have gået bedre. Veerne startede så småt mandag aften ved 19-tiden, og hun er født klokken 23:16. Jeg fødte hende i vand, uden smertelindring, og med min bedste veninde som jordemoder, så det var min ultimative drømmefødsel, fortæller Sanne til Realityportalen.dk og afslører, at den lille ny skal hedde Mila:

LÆS OGSÅ: Geggo om uvenskab: Mikkel og Lea vil ikke tale med os

LÆS OGSÅ: Familieforøgelse, dejlig overraskelse og stort køb: Vild ‘Familien fra Bryggen’-sæson i vente

– Vi har haft virkelig svært ved at finde et navn til hende. Med de andre to havde vi navnene på plads, nærmest inden jeg blev gravid, men denne gang har vi ikke kunnet blive enige, udover at det skulle være med M og i to stavelser. Mange navne har været oppe og vende, men Mila blev først rigtig overvejet, da hun var blevet født, og vi synes begge, at det bare passede bedst til hende. Og nu kan hun jo selvfølgelig ikke hedde andet, fortæller Sanne og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Her er alle deltagerne i årets ‘Robinson Ekspeditionen’

– Det føles vildt at være blevet en familie på fem. Vi er gået fra at være en almindelig størrelse familie til en flok. Det kræver noget tilvænning for alle og god planlægning, men det skal nok blive rigtig godt. Matti og Maja er begge helt pjattede med hende. Matti er bare en meget stolt og beskyttende storebror, og Maja er meget glad og nysgerrig på hende, og hun vil rigtig gerne dele sine sutter og bamser med hende. Hun skal dog lige lære, at Mila ikke er en dukke, som hun kan lege med, men det kommer lige så stille og roligt.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Yasser: Sådan går det i dag

Se de søde billeder af Mila nedenfor:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-babe har fundet kærligheden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.