Nyeste artikler
Se alle
Sif og Mathias til finalen i 'Nybyggerne' (Foto: Henrik R. Petersen)

SE BILLEDET: ‘Nybyggerne’-par er blevet forældre

Stort tillykke til Sif og Mathias, som er blevt forældre til en lille søn.

I torsdags havde Sif Grandorf fra årets sæson af ‘Nybyggerne’ termin med sit og kæresten Mathias’ første barn, og der skulle ikke gå længe efter, før parret fra rødt hus mødte deres søn.

LÆS OGSÅ: Stressede ‘Nybyggerne’-deltagere: Efter fem år er det slut

– Nu er selv de største ord for små, men dragten kan lynes igen, og vi har det perfekt – og med vi mener jeg mig, Mathias og vores lille dreng! Fødslen gik lige efter bogen: Han kom ud som en lille eksplosion af liv med et brøl og en ordentlig skid, og gik så ellers bare igang med at patte løs. Lykken vil ingen ende tage herhjemme! Han har forresten fødselsdag præcis 1 år efter første dag i ‘Nybyggerne’ – det har vi det ret vildt over, skriver Sif på sin Instagram til billederne, som kan ses nederst i artiklen.

Da parret afslørede nyheden om deres kommende baby i juni måned var det med et billede af Sif og en struttende mave i sin røde arbejdsdragt, som Mathias ihærdigt forsøgte at lukke – derfor er opdateringen om fødslen, hvor Sif er iført samme arbejdsdragt, som Mathias nu har lukket, mens han står med deres søn i armene, i den grad skrevet med et glimt i øjet.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par har forsøgt i to år at få børn: Vi vil gerne bryde tabuet

Her været igennem flere aborter

Da Sif afslørede sin graviditet var det også med et hashtag, som bedyrede, at femte gang var lykkens gang. Under ‘Nybyggerne’ fortalte hun åbent om, at de kæmpet i flere år for at blive forældre, men indtil videre havde kampen kun budt på nederlag.

– Vi har prøvet at få børn i 2,5 år, og jeg har været igennem flere aborter, som jo har været sindssygt hårdt. Det er en verden, jeg ikke troede, jeg skulle opleve – overhovedet. Og jeg er kun blevet klogere på, hvor tabubelagt et område, som det her er. Selv om næsten hvert andet par oplever en spontan abort, er det sjældent noget, vi er åbne om, så vi var også meget i tvivl, om det var noget, vi ville dele med hele Danmark. Men fordi det er så sårbar en situation, og man kan føle sig så ekstremt alene, vil jeg gerne være med til at bryde tabuet, forklarede Sif tilbage i marts og fortsatte:

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par afslører deres personlige ting i programmet

– Det var først, da jeg oplevede det selv og var ærlig omkring det, at folk kom listende og hviskede til mig, at de og de og de også havde prøvet det. Jeg følte mig enormt alene og tænkte, at hvis jeg kan være med til at gøre det til et emne, man kan snakke om samt vise alle dem, der sidder med samme problemer, at det også er noget, der sker for alle mulige andre, så vil jeg gerne det. Så selvom aborter er stærkt tabuiserede, så håber jeg, at det er noget, der kan ændre sig. Samtidig har jeg heller ikke lyst til, at folk skal have ondt af os. Jeg synes bare, at det er så vigtigt et emne, som jeg gerne vil være med til at bryde.

Det viste sig dog, at Sif allerede på det tidspunkt var gravid, men i modsætning til sidste års vindere af programmet, så undlod de dog at fortælle om graviditeten, selvom det måske kunne have givet flere stemmer i finalen. De endte da heller ikke med at vinde det røde hus, men til gengæld vandt de i babylotteriet og kan nu kalde sig en familie på tre.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder skal lave makeover for Princess Natascha

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Stine og Kenneth taler ud om graviditet og chokerende exit

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.