Nyeste artikler
Se alle
Smokey Eyes optræder i 'X Factor' 2020. Foto: Anton Unger

SE HER: Sådan går det i aftenens ‘X Factor’

Spørger man bookmakerne, står det klart, hvem der må forlade 'X Factor' i aften.

Spørger man Danske Spil, er det duoen Smokey Eyes, der må sige farvel og tak til ‘X Factor’-scenen og deres mentor Ankerstjerne i aften. Danske Spil har nemlig odds 2,50 på, at duoen forlader konkurrencen efter aftenens liveshow. Skulle de derimod gå hen og vinde ‘X Factor’, giver det pengene 22 gange igen.

– Smokey Eyes leverede virkelig flot op til liveshows, og derfor kom det også som en overraskelse, at de ikke fik mere ros af dommerne efter deres første liveoptræden. Vi er spændte på at se, hvad Ankerstjerne og Smokey Eyes har forberedt til på fredag, men vi spår ikke duoen de store vinderchancer, siger oddssætter i Danske Spil Peter Emmike.

LÆS OGSÅ: SE LISTEN: Her er ‘X Factor’-sangene til fredagens liveshow

Udover Smokey Eyes spår Danske Spil heller ikke Blachmans unge solist Mathilde Caffey en særlig lys fremtid i ‘X Factor’ 2020. Efter seernes stemmer var talt op sidste fredag, måtte hun en tur farezonen og nåede kun videre, da Ankerstjerne valgte at sende solisten over 23 år, Nicklas Mietke, hjem.

– Mathilde skal rejse sig efter sin første optræden, hvor hun var tæt på at ryge ud. Selvom de unge solister traditionelt står stærkt, er hun oppe mod andre artister, der leverede imponerende sangpræstationer til første liveshow. Vi forudser, at det bliver svært for hende at matche de andre deltagere, udtaler Peter Emmike.

LÆS OGSÅ: Få hele historien: ‘X Factor’-Sarahs forvandling til far

Danske Spil har odds 4,50 på, at andet live-show blive endestationen for Mathilde. Og Lands deltager Kali, der sidste fredag fremførte sin egen rap, er ifølge Danske Spil også i farezonen, hvilket giver odds 4,00 på, at han må forlade X Factor i aften.

De oplagte vindere

Modsat Kali, Mathilde og Smokey Eyes tror Danske Spil, at Alma og Magnus & Aksel har gode chancer for at komme langt i ‘X Factor’. Oddsene på, at en af dem vinder, er sat til henholdsvis odds 2,50 og 3,25.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-vært stak af med manden

– Det er fortsat svært at vurdere, hvem der vinder ‘X Factor’ i år. Meget kan ske endnu, men feltet snævres ind uge for uge, og vi forventer fortsat overbevisende præstationer fra både Alma og Magnus & Aksel, fortæller Peter Emmike.

Hvis Alma Agger skulle ende med at forlade ‘X Factor’ i aften, giver det pengene 40 gange igen. Skulle andet liveshow blive exit for Magnus & Aksel, giver det indsatsen 20 gange igen.

LÆS OGSÅ: SE HER: De første deltagere i ‘Fangerne på fortet’ 

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Ditte viser kæresten frem: Derfor ser I ham først nu

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.