Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Skjult ‘Robinson’-alliance afsløret

Endelig tvinges trekløveren til at bekende kulør, og pludselig er den blevet til en firkløver - eller er den?

Inden kappestriden på dag 39 spørger Jakob Kjeldberg ind til Marias taktiske spil, som han beskriver som det mest overbevisende og kyniske dobbeltspil i ekspeditionens historie. – Er du en slange eller en geni? spørger værten.

LÆS OGSÅ: Efter hævntogt i ‘Robinson’: Sådan er forholdet mellem Maria og Baris i dag

Til det svarer Maria, at hun har regnet den ud for længe siden, og at hun vil mene, hun er et geni. Det bliver anledningen til, at den underspillede alliance mellem Maria, Jaffer og Kenneth bryder ud i lys lue.

– Jeg har spillet sammen med de stærke fyre: Kenneth, Jaffer og Nis, siger hun.

LÆS OGSÅ: Stort drama: Du skal ikke nævne mine forældre!

Nis er min little bro

Maria har dog ikke altid nævnt Nis som en medspiller, og det gjorde hun heller ikke til det seneste øråd. Men noget tyder på, at Maria har ændret holdning.

– Nis er også en bror nu. Han er min little bro, siger hun.

Den følelse deler Nis dog ikke med Maria.

– Maria er ikke min bro. Der er sgu ikke nogen, der er min bro herinde, siger han til kameraet.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor kvittede Louise Camilla ‘Robinson Ekspeditionen’

Jaffer nævner ellers også, at Nis er blevet en del af holdet, som foruden Nis udgøres af ham selv, Kenneth og Maria og ifølge ham styrer øen.

Om Nis er med på Jaffer og Kenneths hold eller ej, bliver spændende at se, når det i aften går løs i ekspeditionens næstsidste afsnit.

Herunder kan du se hele diskussionen, mens du kan se hele afsnittet klokken 20:00 på TV3 eller allerede nu på Viaplay:

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.