Nyeste artikler
Se alle
'Vild med dans'-værterne Christiane og Sarah var igen værtspar sammen til 'Charity Catwalk 2020' (Foto: Anthon Unger)

Smaskforelskede Christiane og Sarah åbner op om kæresterne

De to ‘Vild med dans‘-værter forsøger stadig at holde deres nye kærester udenfor offentlighedens søgelys.

Nyforelsket og netop hjemvendt fra en uge på Maldiverne med sin nye kæreste, var Christiane Schaumburg-Müller sidste mandag vært ved Charity Catwalk” i Christian 4.’s gamle Børsbygning – et stort show med en perlerække af stjerner som modeller, der samlede penge ind til Børneulykkesfonden. Allerede inden hun rejste, kunne HER&NU afsløre, at Christiane seks måneder efter bruddet med Liam O’Connor nu danner par med finansmanden Daniel Åxman.

– Jeg har det fuldstændig fantastisk. Jeg er virkelig glad og har det så godt. Jeg er helt og aldeles lykkelig, lød det fra 38-årige Christiane, der dog ikke havde sin nye mand med til showet.

– Han er ikke så meget til alt sådan noget. Så jeg ved ikke hvornår I kommer til at se ham, lød det hemmelighedsfuldt.

Christiane og Sarah er tydeligt boblende lykkelige og forelskede (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: TAG TESTEN: Hvilken ‘Forsidefrue’ er du?

60-årig kæreste uden tænder

Også Christianes ‘Vild med dans’-kollega Sarah Grünewald, 35, er igen ramt af Amors pil efter skilsmissen fra Rasmus Backhaus. Hun vil endnu ikke røbe navnet på den nye mand. En misforståelse på Instagram har dog fået nogen til at tro, at hendes vinduespudser er den udkårne.

– Jeg skrev, ”Det I ser på næste billede, det er sådan, det er”. Der stod jeg i kimono med min vinduespudser. Jeg havde skrevet en tekst om, at han er vinduespudser, og hvor man kan booke ham. Men teksten var forsvundet. Der var nogen, der skrev til mig, ”Tillykke med kærligheden. Han ser sød ud. Ja, tak. Han er 60 og har ikke nogen tænder, lød det fra en skraldgrinende Sarah Grünewald, da hun fortalte om misforståelsen.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjernes familietragedie: Dræbt ved en fejl

LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.