Nyeste artikler
Se alle
'Sommerdrømme' (Foto: Jørn Deleuran/TV 2)

‘Sommerdrømme’ er slut: Hvad skal der ske med husene?

Mange undrer sig måske over, hvad der skal ske med husene, nu hvor 'Sommerdrømme' er slut. Det afslører TV 2 nu.

Vinderne af ‘Sommerdrømme’ blev i onsdags kåret. Cassia og Charles løb med sejren og er nu et sommerhus rigere, men mange undrer sig måske over, hvad der skal ske med de resterende tre sommerhuse.

Cassia og Charles har nu fået nøglen til deres sommerhus. (Foto: TV 2)

Optagelserne af ‘Sommerdrømme’ fandt sted sommeren 2019, og indtil nu har alle fire sommerhuse stået tomme med skodder for vinduerne, så nysgerrige besøgende ikke har kunne kigge ind. Cassia og Charles har derfor også først fået nøglen til deres sommerhus i onsdags, hvor finalen blev offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Fra politibetjent til pædagog: Cassia ofrede sit liv i Brasilien for Charles

Ifølge TV 2 bliver de tre resterende sommerhuse, som er sponsoreret og ejes af Skanlux, istandsat med henblik på i første omgang at udlejes og senere salg. Det er firmaet Esmark, der lejer dem ud, og alle husene er allerede lejet ud frem til efteråret.

Parret Laura og Isse håber på, at de til sommer får mulighed for at leje deres eget hus, så de kan holde ferie i det hus, de selv har bygget, og ifølge ejeren Skanlux, så skal der nok findes en løsning, hvis parret drømmer om at holde ferie i deres eget hus. Men inden sommerhusene overdrages til udlejning, så har Laura et håb om, at hun kan få lov at beholde nogle få ting fra huset.

Laura Emilie Thomsen og Isse Dahir håber at kunne holde ferie i deres eget nybyggede sommerhus. (Foto: Niels Henrik Dam)

LÆS OGSÅ: Laura og Isse fra ‘Sommerdrømme’: Det lå ikke i kortene, at vi skulle være kærester

– Der er blandt andet den her platte, som jeg er vild med. Og den kan jeg jo ikke gå ud og finde andre steder. Den kostede 20 kroner på et loppemarked, så den håber jeg, at jeg kan tage med mig, fortæller Laura til Realityportalen, da vi besøger dem til genforening i sommerhusene inden finalen.

LÆS OGSÅ: ‘Sommerdrømme’-deltager afslører stor hemmelighed: Var gravid under optagelserne

Laura håber, at hun kan få lov at købe flere af nips tingene fra sommerhuset. Blandt andet denne platte. (Foto: Niels Henrik Dam)

Parret har på de seks uger, som de boede i Hvide Sande sidste sommer, fået øjnene op for, hvor meget brugskunst, der er på Hvide Sande egnen, og de har da også forberedt en mindre høst, nu de er tilbage.

– Vi har lånt en bil på gule plader, så vi kan fylde bilen med loppefund. Det er vanvittigt billigt herover, fortæller Laura.

LÆS OGSÅ: IKKE SET I ‘SOMMERDRØMME’: Produktionsholdet måtte træde til

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.