Nyeste artikler
Se alle
Teitur fra 'Paradise Hotel' og 'For lækker til love' (Foto: Janus Nielsen)

Teitur går i realitydeltagernes fodspor: Jeg er ikke bange for at blive én blandt mange

Teitur bliver den næste realitydeltager i rækken, der åbner sin egen fitness-coach-forretning, men det gør ham ikke noget.

Vinder af ‘Paradise Hotel’ sæson 15, Teitur Skoubo, har taget uddannelsen som Fitness Coach og starter i denne uge sin nye coach-forretning op, hvor han skal hjælpe andre mennesker med vægttab, muskelopbygning og en sundere livsstil. Teitur er ikke den eneste realitydeltager, der har valgt at gøre det til en levevej at hjælpe andre mennesker med træning og kost, faktisk er det blevet en hel trend blandt realitystjerner at gå den vej, men det skræmmer ikke Teitur.

– At mange realitydeltagere vælger at blive coach, forstår jeg egentlig meget godt. Vi er nogle, som har en stor platform, som giver os mange muligheder til at vælge, hvad vi vil bruge den til. Hvis man ser på, hvem personerne er, som vælger at bliver coach, så er det alle sammen mennesker, som har en stor kærlighed til fitness og sundhed. Vi har fået muligheden for at leve af at give mennesker større livskvalitet med at lave det, vi elsker, siger Teitur til Realityportalen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Teitur indrømmer: Jeg skal have barn med Christel

– Jeg er ikke bange for at blive én blandt mange, da jeg selv mener, at jeg skiller mig meget ud fra mængden. Hos mig får man ikke bare et forløb med træning og kost, men du bliver en del af ‘TEAM TEITUR’, hvor du bliver inviteret helt ind i mit univers. Jeg har selv et stort fokus på livsglæde, og jeg vil lære fra mig i forhold til, hvordan jeg formår at holde et stort smil hver dag og fokusere på alt det positive, man har i livet.

LÆS OGSÅ: Sandheden om Jonass og Anne: Sådan går det i dag

Startede med kærlighed til sport

Iføge Teitur har han altid haft en stor kærlighed til sport, og han elsker at presse sig selv til det yderste, og det er den indstilling, han gerne vil lære fra sig.

– Jeg startede med diverse sportsgrene som fodbold og håndbold, men jeg fandt hurtigt ud af, at mine evner med en bold ikke var helt gode, griner Teitur og fortsætter:

– Jeg kom frem til, at sportsgrene som svømning og senere roning passede bedre til mig, da det er sport, hvor man skal presse sig selv til det sidste og lære, at man altid har lidt mere energi tilbage i posen, end man tror.

LÆS OGSÅ: Camilla og Daniel har slået op: Derfor er vi ikke længere kærester

Da Teitur gik til roning, blev han introduceret for et fitnessrum, som fangede hans interesse, og de seneste ti år har han brugt i et fitnesscenter.

– Med mine erfaringer fra sportsgrene, hvor det handler om at presse sig til det sidste, mine 10 års erfaring i fitnesscenter og nu min uddannelse som fitness coach ved jeg, at jeg har det, som skal til for at hjælpe mennesker med at nå deres mål. At hjælpe mennesker og samtidig at lave det, jeg elsker, har ført til, at valget faldt på at blive fitness coach, fortæller Teitur.

Teitur starter som fitness coach i løbet af denne uge og kan bookes på www.teamteitur.dk.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg har super dårlig samvittighed

Nedenfor kan du se, hvilke andre realitydeltagere der arbejder som fitness coach:

Anna og Oliver fra ’Paradise Hotel’
Gustav Salinas fra blandt andet ’Dagens mand’ og ’Divaer i junglen’
Oliver Filthuth fra ’Ex on the beach’
Robin Christensen fra ‘Ex on the beach’
Mathilde Mulvad Beuschau fra ’Årgang 0’
Ida Søjborg fra ’Love Island’
Rasmus Nielsen fra ’X Factor’ og ’For lækker til love’
Kenneth Robert Jensen fra ’Robinson’
Camilla Nederby fra ’Paradise Hotel’
Louise Camilla fra ’Robinson’
Morten Physique fra ’Ex on the beach’
Joy Petersen fra ‘Mig og min mor’
Mikkel Due Jensen fra ‘Kærlighed ved første swipe’
Asbjørn Nielsen fra ’Ex on the beach’
Patrick Brylov fra ‘Paradise Hotel’
Nanna Skovlund fra ’Paradise Hotel’
Jonas Korsgaard fra ’Love Island’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.