Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Teiturs nye liv: ‘Paradise’-vinderen har ændret kurs

Den festglade færing har sat sig nye mål for 2020.

Siden Teitur Skoubo vandt sæson 15 af ‘Paradise Hotel’, er der sket virkelig meget i færingens liv. Han er flyttet sammen med ‘Paradise’-makkeren Jonass og sin lillesøster i København, han har fået en kæreste, den tidligere paradiso Christel, og der er fuld fart på karrieren, hvor Teitur blandt andet samarbejder med forskellige virksomheder og producerer YouTube-videoer sammen med Jonass.

Nu har piben dog fået en lidt anden lyd for den ellers så festglade Teitur. Han har nemlig sat sig nogle nye mål for 2020, der handler om alt andet end fest og farver.

LÆS OGSÅ: Var forholdet fake? Du forklarer Fie Laursen sandheden

– Jeg vil gerne bruge en masse tid på selvrealisering i år. Sidste år havde jeg den fedeste tid med masser af fest og farver så godt som hver dag i ugen, men der blev ikke brugt særlig meget tid på at få noget mellem ørerne, fortæller Teitur Realityportalen og fortsætter:

– Jeg åbnede ikke en bog sidste år. Jeg levede uden tvivl en drøm, men jeg vil gerne udvikle mit mind set. Jeg synes, jeg har et godt et, men det kan altid blive bedre.’

LÆS OGSÅ: Ulykkelig paradiso efter chok-exit: Måtte ikke sige farvel

På sin Instagram-story har Teitur derfor efterlyst motiverende og inspirerende bøger, der alle har fokus på at ændre tankesæt og adfærd. Det er dog ikke fordi, Teitur tænker at lægge sin kulørte livsstil fuldstændig bag sig:

– Jeg har jo fået en kæreste, så derfor fester jeg ikke ligeså meget mere. Men altså, nogle weekender er jeg stadig ude to gange, men der kan også gå en weekend eller to uden byture, fortæller han og forklarer, at der skal ske mange ting i 2020:

– Der er mange ting i vente! Jeg kan ikke afsløre alt endnu, men det kan jeg i nærmeste fremtid.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.