Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Henrik Hildebrandt/Ritzau Scanpix)

Thomas Vinterberg taler ud om tragedien: Hun var død på stedet

Thomas Vinterberg mistede sin datter i en trafikulykke sidste år, og nu sætter han ord på tragedien.

I maj sidste år mistede Thomas Vinterberg sin 19-årige datter, Ida, ved en tragisk trafikulykke i Belgien, hvor Idas mor, Maria Walbom, også blev hårdt kvæstet. De var på vej hjem fra Paris, da deres Fiat 500 blev ramt bagfra af en Volkswagen Transporter, hvor føreren havde overset, at de holdt stille på på grund af kø.

Marmorkirken i København var fyldt, da familie og venner sagde et sidste farvel til Ida i maj sidste år (Foto: Michael Stub)

I et interview med Politiken fortæller Vinterberg, at han i månederne efter ikke kunne tænke meget over, om datteren havde lidt og forestillede sig meget ubehagelige billeder. Svarene på spørgsmålene kom efter et brev fra nogle belgiske tvillinger, der skrev til ham gennem filmselskabet Zentropa, at de havde været på ulykkestedet og prøvet at hjælpe. Sammen med sin far rejste instruktøren til Belgien for at møde tvillingerne, og han siger til avisen, at det lindrede at møde brødrene, der viste sig at være to skaldede herrer i 50’erne, som skændtes uophørligt.

LÆS OGSÅ: Geggo på fødemodtagelsen: Det føles som rigtige begyndende veer

– Vi måtte faktisk grine indimellem, for selv når de lagde sig på gulvet for at vise, hvordan Ida havde ligget, skændtes de om, hvordan hun lå. Der er detaljer, jeg undgår, fordi jeg ikke tror, at min ældste datter og min ekskone er klar til at læse det. Men jeg blev beroliget. For det var meget smukt. Og meget endegyldigt. Hun sad helt fredfyldt og var helt død, allerede da de åbnede døren. Og der var intet blod, siger Thomas Vinterberg, der også fortæller avisen, at han stadig taler med Ida.

– Jeg har en del skepsis i min krop. Så jeg tror ikke, at man kan betragte mig som et religiøst menneske. Endnu (…) Jeg har haft nogle oplevelser i min kommunikation med Ida, men dem tøver jeg med at fortælle om. Fordi … jeg er bange for, at det vil forfladige dem, forklarer han i Politiken.

LÆS OGSÅ: Johnny Madsens kæreste frifundet i voldssag

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-stjerne om ægteskabsrygter: Det var da meningen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.