Nyeste artikler
Se alle
Prins Henrik deltager i pressekonference i anledning af udstillingen ''Til Guder, Ånder og Aner'' på Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Gl. Holte. 29. april 2009. (Foto: Kaspar Wenstrup)

To år efter prins Henriks død: Solgt for millioner

Prins Henriks samling har været populær på auktionshuset.

Det tog prins Henrik et helt liv og rejser rundt i hele verden at samle sin store skat af asiatiske jader og afrikanske masker og skulpturer. Samlingen var så enorm, at det tog kongehusets medarbejdere mere end et år at katalogisere den og yderligere et år for Bruun Rasmussens eksperter at vurdere den og få den solgt på en række auktioner.

I sidste uge – samtidig med toåret for prins Henriks død – havde auktionshuset så de sidste effekter under hammeren. Og salget er gået over al forventning, fortæller direktør Alexa Bruun Rasmussen.

– Ja, det må jeg sige. Vi har solgt næsten det hele. Det er jo en niche-samling, men vi er nået ud til virkelig mange mennesker i Danmark og udlandet. Vi har solgt til mange aldersgrupper og forskellige typer mennesker, så det har været meget positivt at se, fortæller Alexa Bruun Rasmussen, der dog afviser at kommentere den økonomiske side af sagen.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager lever i frygt for sin mand

Mange af de næsten 7.000 effekter blev solgt for mere end vurderingen, og ifølge HER&NU’s oplysninger har det indbragt mere end 16 millioner kroner. Efter prins Henriks ønske skal en del af pengene gå til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden, der begge støtter humanitære, kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Hvor meget har dog ikke været muligt at få oplyst.

Det er heller ikke klart, om kongehuset har skullet betale Bruun Rasmussen deres sædvanlige salgssalær. Normalt tager auktionshuset 16 procent af prisen, hvilket ville udløse 2,6 millioner kroner ved et samlet hammerslag på 16 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Farvel til ‘X Factor’: Denne kunstner må vinke farvel til drømmen 

Opgaven har da også været den største i auktionshusets 70-årige historie. Ifølge Alexa Bruun Rasmussen har man ikke umiddelbart planlagt flere auktioner for Kongehuset.

– Om der kommer mere på et senere tidspunkt, skal jeg ikke kunne sige. Men vi har nu solgt alt det, vi er blevet bedt om at tage os af, siger hun til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Alva og Emma fra ‘Fars pige’: Vi får andet end kolde kontanter 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.