Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Janus Nielsen)

Ung mor afslører stor nyhed

'De unge mødre'-deltageren har taget en kæmpe chance, og det ser ud til at give pote.

Den seneste tid har den gravide unge mor Martinna Petersen arbejdet på højtryk, og flere gange har hun på sin Instagram-profil teaset for, at der snart ville komme en stor nyhed fra hende. Nu kan hun endelig løfte sløret for, hvad det er, hun har knoklet med.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Jeg var kun 14

Søndag lancerede hun nemlig sin helt egen app med opskrifter og gode råd, hvis man gerne vil have hjælp til at leve vegansk. App’en hedder Vegansk, og man må sige, at følgerne har taget godt imod den. Den strøg direkte ind på top tre på Itunes Store over mest downloadede apps i kategorien mad og drikke, hvor den i skrivende stund ligger nummer 1.

Overfor Realityportalen afslører Martinna, at appen har været længe undervejs.

– Jeg fik idéen, fordi jeg i de sidste 5 år dagligt har modtaget så mange beskeder fra mine følgere, som ønskede at leve mere plantebaseret, men som ikke anede, hvor de skulle starte, så jeg manglede virkelig et sted at sende dem hen. Jeg tænkte, at en app fyldt med opskrifter og tips var en genial idé, fordi en app jo løbende kan opdateres, og så er det bare et genialt redskab i en travl hverdag. Mobilen er jo altid ved hånden, ikk’, lyder det begejstret fra Martinna, som fortsætter:

LÆS OGSÅ: Efter stor sorg: Ung mor gravid igen 

– App’en indeholder også opskrifter fra min mor og søster, som også tit er blevet efterspurgt. Min søster, Melanie, er ansat som min assistent og har derfor været en kæmpe hjælp i processen.

Gode anmeldelser til Martinna

Udover at være røget direkte ind på toppen af listen over mest downloadede apps, så har Vegansk også fået lutter fem stjerner fra brugerne, og det er noget, der gør ‘De unge mødre’-deltageren glad.

LÆS OGSÅ: Ung mor forsvarer sønnens navn

– Jeg får så mange beskeder fra folk, som elsker den og som er så glade for at have det redskab – så jeg er så glad og taknemmelig!

Det er Martinna selv, som står for alt indholdet på app’en, og det er kun det tekniske, hun har fået hjælp til af et digitalt bureau, som har udviklet app’en.

LÆS OGSÅ: Ung mor indrømmer: Jeg skulle aldrig nogensinde have børn

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.