Nyeste artikler
Se alle
Rosa, da hun som 'Bubbly' medvirkede i 'Kongerne af Svendborg'. (Foto: Discovery Networks Danmark/Lars E. Andreasen)

Ung realitybabe taler ud om livet med stomi

Rosa Bechmann Eriksen fra ’Kongerne af Svendborg’ fortæller åbent om sin hverdag med stomi.

Tilbage i 2013 var Rosa ‘Bubbly’ Bechmann Eriksen aktuel i ’Kongerne af Svendborg’, og selvom mange kunne forestille sig, at den daglige fest i programmet ville gøre enhver deltager træt, så var Rosa usædvanligt udkørt under optagelserne.

Nu fortæller den 29-årige realitybabe åbent om i podcasten Sladderkongen, at det skyldtes hendes sygdom. Hun lider nemlig af Morbus Crohn, som er en kronisk tarmsygdom. Sygdommen har betydet, at hun har fået anlagt stomi.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia har tanker om at gøre sin søn fortræd

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre ‘Bubbly’ fortælle, at hun er noget klogere end resten af ‘Kongerne’.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Reality-par er blevet gift

– Det er en autoimmun sygdom, som går ind og angriber din tarm. Man kan ikke give antibiotika eller lignende, og den giver betændelse, som gør, at man har hyppig diarré, man taber sig, og man har kvalme og ondt i maven, forklarer hun i podcasten.

En stomi er en kunstig åbning på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien og opsamles i en pose på maven. Men selvom afføringen havner i en posen under tøjet, så er det slet ikke noget, der lugter, forsikrer Rosa.

– Den (stomiposen, red.) kan godt prutte nogle gange, men det sker ikke særlig tit. Når det sker, så er jeg hurtig til at sige ’ved du hvad, min den lugter ikke, fordi der er kulfilter på’.

LÆS OGSÅ: Frederik taler ud om brud med Fie: Derfor slog jeg op

Ingen forhindring under sex

I slutningen af folkeskolen blev Rosa meget syg med opkast og diarré, og hun tabte sig rigtig meget. Til at starte med, mistænkte hendes læger hende for at have bulimi, men efter noget tid blev det klart for dem, at hun har sygdommen Morbus Crohn.

Både i podcasten og på sin blog er Rosa meget åben omkring sit liv med stomi. Og det er der en helt særlig grund til, fordi ’der er mange forkvaklede forestillinger om, hvad det vil sige at have en stomi’, siger hun i podcasten.

LÆS OGSÅ: WOW! Så meget har ‘Kongerne’-babe tabt sig efter fødslen

Sygdommen er ikke noget, der holder ’Kongerne’-baben tilbage fra at leve sit liv. Siden programmet er hun både blevet gift og blevet mor, og efter hun fik stomi i 2017, har hun kunnet opretholde et velfungerende sexliv med sin mand.

– Jeg tager en stropbluse rundt om, så den (stomiposen, red.) bliver holdt på plads, for lyden kan være lidt irriterende, når det skratter.

– Men altså, vi gør det samme som alle andre, og kan det, vi har lyst til. (…) Nogle gange mærker jeg den (stomiposen, red.) lige inden, vi går i gang, og hvis der er noget i, så tømmer jeg den lige, siger hun.

HER kan du høre hele Sladderkongen.dk’s podcast med Rosa, hvor hun blandt andet fortæller om at gå i bikini og være hvid brud med stomi.

LÆS OGSÅ: Trusler fra manden: Derfor filmer ung mor ikke længere

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.