Nyeste artikler
Se alle
Christopher & Karina i en slowfox i 'Vild med dans knækker cancer' (Foto: James Thisted).

Uuuh! Flere nye twists i ‘Vild med dans’-finalen

Se hvilke ændringer du kan se frem til i dette års 'Vild med dans'-finale.

Det famøse finaleshow i ‘Vild med dans’ løber af stablen i aften i Forum Horsens, og her kan seerne se frem til flere ændringer på dansegulvet.

Det fortæller TV 2.

For det første skal skal hele tre par, og ikke de vanlige to, dyste om sejren – og det er første gang i programmets historie, at dét sker.

– Det er en måde at gøre finalen endnu større på. Og forhåbentlig også meget mere spændende, fortæller TV 2s underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech.

LÆS OGSÅ: WOW: ‘Vild med dans’-stjerne har taget ti kilo på

For det andet skal de tre finalepar på gulvet to gange i år, hvor de tidligere har de danset tre gange. I år har hvert par fået mulighed for at vælge enten en standard- eller en latindans, og som en ekstra udfordring skal de her gøre brug af fire professionelle dansere i deres koreografi.

Derudover kan seerne for første gang se frem til hele tre freestyles.

– Freestylen er indbegrebet af finale, og alle tre finalister skal have lov til at vise den kulmination efter alle de måneders hårdt arbejde, lyder det fra underholdningsredaktøren til TV 2.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjernes søn i slem ulykke

Men de festlige indspark til ‘Vild med dans’-finalen slutter ikke her. TV 2 oplyser, at både Lukas Graham og Burhan G. vil optræde til det store finaleshow.

Se herunder, hvad finaleparrene har valgt at danse.

LÆS OGSÅ: CHOK! Amalie er ikke længere velkommen i ‘Forsidefruer’

Det skal finaleparrene danse:

Coco O. & Morten Kjeldgaard 

Når parret går på gulvet i deres første finaledans, så skal der danses cha-cha-cha sammen med deres fire professionelle back-up dansere: Jenna Bagge, Mille Funk, Marc Christensen og Michael Olesen.

Derudover går Coco O. og Morten Kjeldgaard på gulvet i en girlpower-freestyle.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-parrene afslører: SÅ meget træner vi

Jakob Fauerby & Silas Holst

Jakob Fauerby og Silas Holst har valgt pasodoblen som deres første finaledans, og de har ønsket fire mandlige professionelle dansere til netop denne dans – og her tilslutter Martin Parnov Reichhardt, Frederik Nonnemann, Mads Vad og René Christensen sig denne pasodoble. De har alle tidligere deltaget i ‘Vild med dans’.

Desuden beskriver parret deres efterfølgende freestyle som “et kærlighedsliv på godt og ondt skaleret ned til tre minutter”.

LÆS OGSÅ: WAUW: ‘Vild med dans’-vindere skriver historie

Christopher Læssø & Karina Frimodt

Jiven bliver Christopher Læssø og Karina Frimodts første finaledans, og parret skal på gulvet med disse professionelle dansere: Mie Martha Moltke, Asta Björk, Thomas Evers Poulsen og Esbern Syhler Hansen, der deltog i sidste sæson.

Parrets efterfølgende freestyle har deres vej og udvikling gennem ‘Vild med dans’ som omdrejningspunkt.

Se ‘Vild med dans’-finalen i aften klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: Donorbaby på vej: ‘De unge mødre’-stjerne gravid igen

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.