Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Uuuh: Lenny og kæresten tager næste skridt i forholdet

Lenny og hans 10 år yngre kæreste lægger fælles fremtidsplaner.

I efteråret 2019 kunne den tidligere ‘Paradise’-vinder og ‘For lækker til love’-stjerne Lenny Pihl Christensen melde godt nyt på kærlighedsfronten, efter han havde mødt en sød pige. Selvom han gik stille med dørene omkring sin flirt i starten, så afslørede han kort efter, at den nye pige i hans liv var 23-årige Melina Buur, som han sidenhen er blevet kærester med.

LÆS OGSÅ: Lenny om 10 år yngre pige: Ikke glad for mit liv i rampelyset

Nu har de to så taget næste skridt i forholdet, afslører Lenny på sin Instagramstory. I en spørgerunde bliver han spurgt til, hvilke pige- og drengenavne, der er hans yndlings. Til det har Lenny et klart svar, for emnet har han allerede diskuteret med sin kæreste.

– Mig og min kæreste Melina har snakket om, at hvis vi fik en datter en dag, så skulle hun hedde Melly, fordi det er en blanding af Melina og Lenny. Det kunne være mega sødt, siger en begejstret Lenny, mens han fortsætter:

– Og jeg har altid gerne villet have en lille dreng, der hedder Anton. Sådan en lille lyshåret glad dreng, fars lille gris!

LÆS OGSÅ: Lenny med i ‘For lækker til love’: Det er et kikset program

Børn inden for to år

Senere i spørgerunden bliver Lenny spurgt til, hvornår han forventer at få børn. Og disse planer lader den 33-årige eks-paradiso at have skubbet et par gange.

– Jeg satte mig et mål, da jeg var 25, om at jeg gerne ville have børn, inden jeg blev 28. Da jeg var 28, skulle det være inden jeg blev 30, og nu hvor jeg er fyldt 30, vil jeg gerne have børn, inden jeg bliver 35. Jeg kan godt mærke, at jeg rigtig gerne vil have et barn. Det vil jeg, lyder det fra en temmelig skruk Lenny.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk forbereder sig på nyt liv med storebrors hjælp

Med børnenavnene på plads er Lennys drøm om at blive far som 35-årig et skridt tættere på – måske vi snart oplever babylykke i realityland?

LÆS OGSÅ: Realityhunk afslører: Jeg takkede nej til ‘For lækker til love’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.