Nyeste artikler
Se alle
Christopher & Karina til 'Vild med dans' program ni (Foto: Anthon Unger)

‘Vild med dans’-stjerne åbner op om faren: Jeg har aldrig helt tilgivet ham

Christopher Læssø mødte først sin maniodepressive far som 17-årig.

I går aftes dansede Christopher Læssø og Karina Frimodt deres ønskedans i ‘Vild med dans’. Den moderne dans, som foregik i gullige, spændetrøje-inspirerede rober, havde parret fundet inspiration til gennem Christophers fars manio depressive sygdom.

Christopher & Karina var særdeles kreativt klædt til gårsdagens omgang ‘Vild med dans’. Kostumerne var Cristophers idé, da han gerne ville tydeligøre dansens univers om sindslidelse (Foto: Anthon Unger)

– Jeg har aldrig nogensinde helt tilgivet min far for ikke at være der, men hvis jeg tænker på helheden, så er det jo ikke nemt at være inde i ham, fortalte Christopher forud for dansen.

Den stærke, personlige dans blev da også kvitteret med hele 38 point og stor ros fra et rørt dommerpanel.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-regnbuefamilie: Vi skal ikke bo sammen

”Jeg tænker på ham tit”

Christophers voksede op uden sin far. Han var alene med sin mor, indtil han som 17-årig for første gang mødte sin far.

– Han røg ud af landet i ’86, jeg er fra ’85, og så tror jeg bare, han har svært ved at tage ansvar, lige så snart tingene kommer for tæt på, så tror jeg også, han er bange for at forpligtige sig, han har også en masse ting med sig i bagagen, forklarede Christopher efterfølgende til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Paradisoers fede ferie: Fest endte med regning på 40.000 kroner

Ved Christophers møde med faren, fulgte også mødet med flere søskende, som Christopher ikke havde kendt. En storebror og to yngre søskende. Både far og søskende forsøger Christopher at holde kontakt med i dag.

– Min far er på sin vis fanget i sin egen sygdom og har nok nogle gange svært ved at acceptere det. Vi børn mærker det jo, fordi han ligesom ikke har været der. Han er en mand, der er fanget i sig selv. Det er jo bare sådan, det er. Så må man være der, når man kan være der, og nogle gange er det ikke muligt, fortalte Christopher.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært er færdig på Tinder

– Jeg tænker jo på ham tit. Vi er også i dialog, han er altid omkring mig. Men jeg ved ikke, hvordan han reagerer, når han ser det her, grinede Christopher med henvisning til aftenens personlige dans, der fortolkede farens depression.

– Det er noget, jeg har haft lidt frygt over selv at skulle bære rundt på eller hvis man blev syg, så jeg er altid ekstra opmærksom, når jeg bliver stresset eller tingene går imod mig, lød det fra Christopher.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nicolai siger stop: Jeg var ikke glad

LÆS OGSÅ: Ung mor vil smide 55 kilo og have vild operation

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.