Nyeste artikler
Se alle
Jakob og Silas vinder 'Vild med dans' 2019 (Foto: Henrik R. Petersen)

‘Vild med dans’-vindere trods hadebeskeder: Vi er stolte over vores land

Hadbeskeder og dødstrusler slår ikke ikke 'Vild med dans'-vinderne ud.

Fredag aften skrev Jakob Fauerholm og Silas Holst historie, da de løb med sejren i ‘Vild med dans’. Faktisk skrev de dobbelt historie – for de var ikke alene det første par af samme køn i dansekonkurrencen, de endte også med at vinde den.

– Det føles overvældende og voldsomt lige nu, sagde danseparret i munden på hinanden til Realityportalen lige efter det store finaleshow.

LÆS OGSÅ: WAUW: ‘Vild med dans’-vindere skriver historie

Jakob og Silas brød sammen i gråd, da de blev kåret som vindere af ‘Vild med dans’ 2019 (Foto: Henrik R. Petersen)

Men udover at være indehaver af titlen som årets vinder af ‘Vild med dans’, så er der også et andet aspekt af sejren, der spiller en helt særlig rolle hos parret.

– Det er helt vildt, at vi står i 2019 og har den her samtale, men samtidigt er det enormt befriende, at vi er her nu. Næste gang vil der slet ikke være en samtale om det her, det vil bare være normalt, lød det fra Silas.

LÆS OGSÅ: Følelsesladet afsked i ‘Vild med dans’

– Det er det der med turde se på dansen og ikke kønnet, supplerede Jakob.

– Det gør mig oprigtigt stolt at bo i et land, hvor folk har mod til at åbne sindet til at det kunne lade sig gøre, dét gør mig stolt, sagde Silas.

Hadbeskeder og dødstrusler

Men trods enorm popularitet blandt dommerne og seerne, så har Jakob og Silas’ deltagelse i ‘Vild med dans’ ikke kun været en dans på roser, når der kommer til responsen fra danskerne – her har flere sendt dem hadefulde beskeder.

– Er du tosset mand, du skulle se nogle af de beskeder, vi har fået. Der er nogen, der har skrevet dødstrusler på min bil, så det har ikke været sjovt alt sammen, fortalte Silas.

– Den der bræk-emoji, den skal fjernes. Den er så ulækker, lød det kontant fra Jakob, der var blevet træt af modtage den i sin indbakke.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor blev Janni og Amalie uvenner

Men modstanden slår ikke vinderne ud.

– Man siger alt det der med, at man kan få hundrede gode beskeder, og så får men én dårlig og husker den, men det er faktisk ikke sådan, jeg har det. Jeg husker faktisk de hundrede gode, sagde Silas.

– Og så vil jeg sige, at folk skal have lov til at være imod det og have lov til ikke at kunne lide det. Men de skal tale og opføre ordentligt, lød det klare budskab fra Jakob.

LÆS OGSÅ: CHOK! Amalie er ikke længere velkommen i ‘Forsidefruer’

 

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.