Nyeste artikler
Se alle
Kirurgerne bag TV3`s serie "Mit plastikmareridt", Marie Louise von Sperling og Jens-Jørgen, på Amalieklinikken i Borgergade i København (Foto: Peter Hauerbach)

WHAT? To år gamle optagelser af ’Mit plastikmareridt’ bliver først sendt nu

Efter at have ligget på hylden i to år bliver ottende sæson af 'Mit plastikmareridt' sendt samtidigt med nyt program om plastikkirurgi på konkurrende kanal.

På to år kan der nå at ske mange ting, og det gælder særligt inden for skønhedsindustrien, hvor flere skønhedsklinikker må løbe rigtig stærkt for at følge med i den store efterspørgsel.

Det er desværre ikke altid, at indgrebene er helt vellykkede. Gennem syv sæsoner af programmet ’Mit plastikmareridt’ på TV3 har danskerne kunnet følge med i adskillige patienters uheldige resultater efter plastikkirurgiske indgreb, og om ganske kort tid kan seerne se frem til at se flere patienter blive hjulpet af med deres plastikmareridt, når ottende sæson bliver sendt den 3. september.

LÆS OGSÅ: ‘Mit plastikmareridt’-ekspert afslører store ændringer i ny sæson

Men optagelserne af disse plastikmareridt har fået lov at ligge et godt stykke tid på hylden. For at være mere præcis – hele to år.

Programmets ene ekspert, Marie Louise von Sperling, skal derfor lige grave lidt i hukommelsen, når hun skal tænke tilbage på optagelserne. I næste uge kan hun endelig se den seneste udgave af programmet, som hun altså begyndte optagelserne på for to år siden.

– Jeg glæder mig selvfølgelig til at se de færdige programmer, for jeg har ikke set dem endnu. Det er jo altid spændende at spole lidt tilbage til det arbejde, man har lavet før i tiden. Jeg ville jo ønske, jeg kunne se patienterne igen i dag, så jeg kunne se, om det stadig gik dem godt. Vi så dem få måneder efter vores operationer, men jeg er sikker på, at det vækker gode minder at se dem igen, fortæller Marie Louise.

LÆS OGSÅ: ‘Divaer i Junglen’-stjerner er med i nyt ‘Kongerne’-program

Skal medvirke i nyt program

Efter optagelserne til ’Mit plastikmareridt’ sluttede er Marie Louise ikke længere at finde på Amalieklinikken, hvor programmet bliver optaget. Nu er hun ansat ved en anden klinik og er snart (også) aktuel i et det nye program ’Plastikkongerne’, som udkommer den 4. september på Kanal 4. Det vil sige dagen efter sæsonpremieren på ‘Mit plastikmareridt’ på TV3.

LÆS OGSÅ: TV3-lægernes dom: Hollywoods værste plastikmareridt

Hvis det stod Marie Louise så hun gerne, at det ene program blev udskudt i tre måneder, men da hun ikke selv har indflydelse på sendingen, så er hun spændt på at se, hvordan modtagelsen bliver, når begge programmer kører sideløbende på hver sin kanal.

– Vi er forberedt på, at nogle godt kan blive forvirret, men vi vil også gøre opmærksom på, at jeg nu er ansat et andet sted. Jeg må bare tage det, som det kommer, og det er positivt uanset hvad, siger tv-lægen om situationen.

LÆS OGSÅ: Realitybabe dropper botox: Ikke til at kende

TV3: Derfor bliver det først sendt nu

Hos TV3 bekræfter de, at det er lang tid siden, optagelserne fandt sted, og de vil gerne forklare, hvordan det kan være, at programmet først bliver sendt nu, hvor Marie Louise også er aktuel i et andet program.

– Vi har rigtig mange stærke formater vi skal have plads til – og det betyder, at vi engang imellem rykker rundt på vores programmer. ‘Mit Plastikmareridt’ passer rigtig fint ind i vores efterårsplan, og vi glæder os til at premiere en ny sæson i morgen på TV3 og Viaplay

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Martinna fra ‘De unge mødre’ får botox i læberne, fordi hun er ked af at have små læber.

LÆS OGSÅ: Ung mor fik hjælp i ‘Mit plastikmareridt’: Sådan går det i dag

LÆS OGSÅ: Vidste du det? To ‘Gift ved første blik’-deltagere kender hinanden privat

Marie Louises sidste sæson: Der er mere på spil

Ottende sæson af ’Mit plastikmareridt’ er Marie Louises sidste af slagsen, og efter fire sæsoner som en af programmets kyndige eksperter kan hun med stolthed se tilbage på en sæson, som hun betegner som en af de bedste, fordi hun for alvor har udfordret sig selv både fagligt og menneskeligt.

– Jeg synes faktisk, at det er en af de bedste sæsoner, vi har lavet, fordi variationen i programmerne var ret stor. Det var interessante ansigtskirurgiske cases, vi havde med, som man ikke har set før i programmet, og bare dét gør, at jeg glæder mig til at se det, siger den forventningsfulde kirurg.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-hunk har fået lavet botox

Ifølge Marie Louise kan man som seer i ottende sæson se frem til en større variation af de problemstillinger, som patienterne kommer med. Men særligt patienterne med plastikkirurgiske udfordringer et bestemt sted på kroppen gør det spændende, siger hun.

– Det er altid ret avanceret at operere i et ansigt, som i forvejen er opereret i, for ansigtet har så meget følsomhed – der er en masse nerver og udtryk i dit ansigt. Det gør, at når man skal operere i et ansigt igen, så skal man være sikker på, at patienten stadig ligner sig selv, og at vi gør en forbedring. Der er mere på spil, når man skal reparere et ansigt.

LÆS OGSÅ: WOW: Realitybabe har smidt 45 kilo og fundet kærligheden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.