Nyeste artikler
Se alle
Caroline Fleming og Nicklas Bendtner sammen i 2010. (Foto: Michael Stub)

WOW! Nu afslører Caroline Fleming og Nicklas Bendtner ALT

Både Nicklas Bendtner og Caroline Fleming udgiver inden længe en selvbiografi.

Næsten samtidig med at Politikens Forlag i sidste uge annoncerede, at de i november udkommer med Nicklas Bendtners erindringer, bekræfter Caroline Fleming overfor HER&NU, at hun også arbejder på en selvbiografi. Og det kan måske få det tidligere pars uenigheder til at blusse op igen.

Ved et tilfælde mødte de hinanden under optagelserne til ‘Baronessen flytter ind’ i 2010. Her blev den 22-årige Bendtner kontaktet af den 12 år ældre Fleming, der forvekslede ham med landsholdets massør, men alligevel insisterede på, at han medvirkede i hendes realityshow.

LÆS OGSÅ: Lykkelig Caroline Fleming jubler: Det er skønt!

På det tidspunkt boede de begge i London, og efter optagelserne kastede de sig ud i en hed romance. Men da Caroline Fleming blev gravid, gik det galt.

– Det var en intens forelskelse. Vi var vidt forskellige, og vores forhold var på ingen måde bæredygtigt. Men jeg havde ikke lyst til at indse det – det tror jeg ingen af os havde, fortalte Caroline for nylig til tothemoonhoney.com.

Se de eksklusive billeder: Bendtners sidste ferie før fodlænken

Her afslørede hun også, at de gik fra hinanden blot ti dage efter fødslen af sønnen Nicholas. Parrets søn, der i december fylder ni år, ser i dag sin far, men sådan har det ikke altid været. Det fortæller Bendtner i den kommende bog, der er skrevet af journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen.

– Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste, står der i foromtalen af bogen, der udkommer den 5. november.

Da Caroline Fleming ligesom Nicklas Bendtner tidligere i år flyttede tilbage til Danmark, fortalte hun, at deres forhold nu var bedre end nogensinde.

Gennem sin agent, Jesper Thomsen, meddeler Caroline Fleming, at hun ikke har nogen kommentar til, at Nicklas Bendtner udgiver en bog. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nicklas Bendtner.

LÆS OGSÅ: Caroline på plads i Joachims hus: Det er pragtfuldt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.