Nyeste artikler
Se alle
Foto: Lasse Lagoni/TV 2

‘X Factor’-Emil i lykkerus: Blachman er utilregnelig

Danfoss-datateknikeren fra Gråsten røg gennem nåleøjet fra bootcamp til det kommende liveshow efter en ordentlig medfart i karussellen hos den skaldede hævner.

En vanvittig jubelscene rullede over tv-skærmen, da Emil Wisman Kirkebæk-Jensen modtog billetten til at gå videre af Blachman i unge-kategorien. Manden med først og fremmest den karakteristiske rytme i kroppen sprang glædesstrålende i vejret og kastede sig efterfølgende i armene på værten Sofie Linde, hvorpå de to svingede op i skyerne af begejstring.

LÆS OGSÅ: Videre i’X Factor’: Det er min datters fortjeneste

Den 21-årige Danfoss-tekniker havde ellers fået en ordentlig medfart i bedømmelsen af sin Bootcamp-præstation hos dommer Blachman, der gik rastløst rundt om stolen, Emil sad på.

– Jeg var rastløs og ventede på dommen. Han plejer jo at være lidt utilregnelig, fortalte Emil oven på den lykkelige besked til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-babe kom til Danmark som 13-årig

Bagefter satte Blachman sig ned og stirrede længe på ham.

– Jeg tænkte, nu holder jeg bare øjenkontakten. Hvis du stirrer, så stirrer jeg også, sagde Emil videre om det spændende øjeblik. Og så tog Blachman ellers øksen frem og begyndte sin brandtale.

– Hold kæft noget lort, du lavede i dag. Først blev vi bjergtaget, og så lander den på sådan en ugerning af en sangpræstation. Men det, du har, som ingen andre har – herunder mig selv – er en kropskontakt. Du har en musikalitet, og du repræsenterer også alle sammen. Der bliver danset i stuerne sammen med dig. Og fordi du har lært mig noget og alle andre stivnakkede danskere, så skal det føres til dørs. Tak for din krop, Emil. Du skal videre, afsluttede Thomas Blachman.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten afslører: Barn nummer to er ikke realistisk

– Oh my god, Thomas, hvor er det fedt, lød det fra Emil, hvis hjemmelavede dansetrin har bragt ham langt i den skarpe sangkonkurrence.

– Jeg synes, det er fedt at slå sig løs på scenen. For mig er det jo bare et spørgsmål om rytme i kroppen, og jeg er umiddelbart ligeglad med, hvad andre tænker, og netop derfor bliver det fedt, afslutter Emil.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang i chok efter lejlighedskøb: Fremmed mand flytter ind

LÆS OGSÅ: Umut indrømmer: Jeg havde brug for en psykolog

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.