Nyeste artikler
Se alle
X Factor 2020. Ilona Mihaela Artene. (Foto: Henrik R. Petersen)

‘X Factor’-Ilonas store sejr: Nu føler jeg mig godkendt af Danmark

Den 24-årige rumænskfødte deltager har siden indvandringen til Danmark for 11 år siden ikke rigtig følt sig accepteret af danskerne. Det blev der lavet om på i fredags.

Da Ilona Artene i fredags tonede frem på ‘X Factor’-scenen iført en overdådig mørkerød dragt tilført et 14 meter langt slæb, virkede situationen som en drøm, der gik i opfyldelse. Udover at seernes sms-stemmer fluks sendte hende videre i programmet, så faldt der også nogle puslebrikker på plads i hendes hoved.

– Jeg fik en følelse af at være accepteret og integreret sådan for alvor, siger den 24-årige rumænskfødte kvinde oven på en succesfuld musikalsk oplevelse, hvor også et enigt dommerpanel roste hende.

LÆS OGSÅ: SE HER: ‘X Factor’-deltagerne synger de her sange på fredag

X Factor 2020.
Ilona og mor Niculina.
(Foto: Henrik R. Petersen)

Blandt publikum blev voksendeltageren især bakket op af moren Niculina. De to har haft tætte bånd, siden Ilona som treårig mistede sin biologiske far i en arbejdsulykke. For 11 år siden emigrerede mor og datter fra Rumænien til Danmark i håbet om at få et bedre liv i den nordjyske flække Vester Hornum.

– Når danskerne stemmer på mig, kan jeg ikke lade være med at betragte det som, at de ser mig som en del af dem. Noget jeg har kæmpet for, siden jeg kom til Danmark og havde svært ved at blive accepteret af mine jævnaldrende i skolen, fordi jeg ikke talte sproget og gik i genbrugstøj, siger hun, der for to år siden droppede ud af erhvervsøkonomi-uddannelsen for at satse på musikken. Sideløbende arbejder hun som tjener i ‘Dalle-Valle’.

LÆS OGSÅ: Stemt ude af bookmakerne: Nu fighter de tilbage

– Min mor er skeptisk, fordi hun ønsker en sikker fremtid for mig, men er glad på mine vegne, så længe jeg er lykkelig. Jeg har elsket musikken fra jeg har været helt lille, siger hun.

X Factor 2020.
Ilona Mihaela Artene og
Kaspar Andersen aka Kali. (Foto: Henrik R. Petersen)

Ilona optræder igen i aften i tredje ‘X Factor’ liveshow, hvor hun sammen med Kali er de sidste tilbage i kategorien +23 år med Oh Land som mentor.

LÆS OGSÅ: Ikke vist i ‘Forsidefruer’: Derfor er stemningen akavet under modeshow

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sandras lykke: Derfor må jeg beholde mine børn

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.